Af Niels Bjerre-Poulsen på Facebook
Præsident Trump har indsat en af sine superdonorer som chef for postvæsenet USPS, og han, Louis DeJoy, er nu tilsyneladende igang med at hjælpe præsidenten med at sabotere det kommende præsidentvalg ved ganske enkelt at nedlægge postsorteringsanlæg og fjerne postkasser fra gaderne. I går lød meddelelsen, at alle brevstemmer desværre ikke vil kunne optælles til tiden i 46 af USA’s 50 stater. Det er helt og aldeles uden sidestykke i amerikansk politisk historie.
Driften af postvæsenet er faktisk eksplicit nævnt i Forfatningen, så Trump har aflagt ed på at ville sikre dets virke. Men ikke nok med det: Som USA’s tidligere justitsminister Eric Holder gør opmærksom på, så er det ifølge Føderal lovgivning ligefrem strafbart at forhindre posten i at blive bragt ud:
Federal criminal law (18 USC 1701):
“Whoever knowingly and willfully obstructs or retards the passage of the mail, or any carrier or conveyance carrying the mail, shall be fined under this title or imprisoned not more than six months, or both.”
Måske skulle Hr. DeJoy overveje konsekvenserne af sin hjælp til Trump…