Hvor er litteraturen dog en vidunderlig gave

Af Arne Herløv Petersen

Jeg kan ikke gå i gang med at skrive noget nyt, så længe jeg går og venter på svar fra forlaget om det manuskript, jeg sendte ind for en måneds tid siden. Men det gør ikke noget. Så læser jeg i stedet for. Jeg har altid skiftet mellem de to ting, det er ligesom at ånde ind og ånde ud. Jeg kan heller ikke læse, mens jeg skriver – så ville jeg være bange for, at andres sprog skulle komme ind og farve mit.
Jeg har mit eget system, når jeg er i læsefasen. I stedet for at læse én bog af gangen, har jeg en stak på ti bøger liggende og læser ti sider i hver af dem hver dag. Det er en broget landhandel, det jeg er i gang med nu – Schopenhauer og Hemingway, Stendhal og Tokarczuk. Nogle af dem, jeg har fortalt om mit system, synes det må være forvirrende, og at bøgerne kommer til at skygge for hinanden. Men sådan har jeg det ikke. Bøgerne får hver et lille rum inde i hovedet, og der er vandtætte skodder mellem rummene.
Der er meget komprimeret tankegods i en del af bøgerne. Jeg kan ikke ligge i en hængekøje og læse hundrede sider Schopenhauer i et rap. Men man kan læse ti sider af en hvilken som helst bog med fuld koncentration. Det var på den måde, jeg fik læst Finnegans Wake.
Og mit system er jo ikke anderledes end det, vi havde i skolen og på universitetet. Vi var blevet tossede i hovedet , hvis vi skulle have seks timers tysk grammatik hver dag i nogle uger og derefter en periode med seks timers gymnastik hver dag. Når vi skiftede mellem fagene, gik det meget nemmere, og det er det, jeg har overtført på min læsning. Jeg har ikke problemer med at huske, hvad jeg er kommet til. Bøgerne er så forskellige, at de alle sammen kan leve deres eget liv inde i mig. Når jeg åbner en af dem, står dens duft op omkring mig.
Hvor er litteraturen dog en vidunderlig gave. Tænk at man kan komme helt ind i hovedet på et andet menneske – selv om dette menneske kan have boet i et fjernt land og være død for århundreder siden. Men tankerne og billederne lever endnu, de åbner sig, når man læser – de skaber myriader af nye verdener, man kan gå ind i. Det er mirakuløst.

%d bloggers like this: