Af Jens Philip Yazdani

Men hvad skal vi så kalde det, når to etniske danske mænd for to dage siden – ved bl.a. at presse et knæ på hans hals – dræber en brun, ung mand?

Hvad skal vi kalde det, når andre danske drenge for et par år siden “satte ild til en perker”?

Hvad skal vi kalde det, når whiteprides smed en flaske i hovedet på min far i Aarhus by?

Hvad skal vi kalde det, når diskoteker kvoterer andelen af ikke-etniske danskere, de lukker ind?

Hvad skal vi kalde det, når arbejdsgivere, er 50% mindre tilbøjelige til at kalde Mohammad til jobsamtale sammenlignet med Mads?

Hvad skal vi kalde det, når virksomheder nægter at have “perkere” i praktik?

Hvad skal vi kalde det, når udlejere frabeder sig at leje værelser til folk med navne, der klinger af lyden fra fjerntliggende lande?

Hvad skal vi kalde det, når politikerne river brune menneskers boliger ned og indfører dobbeltstraf og vuggestuetvang og visitationszoner og fratager unge deres frie skole- og gymnasievalg, fordi der bor ‘for mange af deres slags dér’?

Hvad skal vi kalde det,
når 60.000 danskere stemte på nazisten Paludan til sidste valg?

Hvad skal vi kalde det, når massevis af mennekser kalder os for perkere, beder os ‘skride hjem’, eller blot høfligt spørger os, hvor vi kommer fra, og roser, hvor godt dansk vi taler?

Hvad skal vi kalde det, når danske børn driller deres brune klassekammerater, gør nar ad deres navne, griner af deres ophav og siger ‘bvadr’ af deres madkasser?

Hvad skal vi kalde det, når politiet konsekvenser stopper og sigter uskyldige brune mennekser på grund af deres “sjette sans”?

Hvad skal vi kalde det, når magthavere ønsker at forbyde en bestemt religion, mens de konsekvent taler dunder og udøver hetz mod dens følgere?

Hvad skal vi kalde det, når fremtrædende skikkelser i offentligheden siger, det var bedre, at ingen med ikke-vestlig baggrund nogensinde var kommet til Danmark – eller kalder vores tilværelse i landet “et eksperiment, der slog fejl”?

Hvad skal vi kalde det, når kvinder, der bærer tørklæde, overfuses og antastes på gaden uden grund?

Hvad skal vi kalde alt dette, når der ikke findes racisme i Danmark?

Racisme – for selvfølgelig findes det i Danmark. Og spørgsmålet må fra nu af ikke være at bevise dens eksistens, men derimod at bekæmpe den i alle dens usle, ækle og nederdrægtige afskygninger