TID OG TOG, MENNESKER OG MILJØ

Af Peter Tudvad på Facebook

Der var noget symptomatisk over gårsdagens tur med toget fra Meißen i Sachsen til Vordingborg på Sjælland. Først ti minutter med S-tog til Coswig, derfra videre med regionaltog til Leipzig, fem kvarter med internet, hvor jeg mageligt kunne sidde og arbejde. Fra Leipzig videre med ICE-tog til Hamburg, også dér naturligvis gode forhold, så jeg fortsat kunne arbejde. Fra den store hansestad gik det så videre med DSB mod Ringsted. Nettet fungerede ikke, hverken før eller efter grænsen. Så i stedet for at lave det arbejde, hvor jeg var afhængig af netadgang, måtte jeg lave noget andet.

I Odense stod en masse mennesker på toget, som ikke skulle have været med dette, men med et, der også gjorde holdt i Nyborg, Korsør og Slagelse. De havde fået gal besked i Odense, men af konduktøren på toget fik de at vide, at de værsgo havde at købe billet til det regionaltog, de nu måtte køre tilbage med fra Ringsted. Indforståede med dette var de naturligvis ikke, da de ikke mente at være ansvarlige for den gale besked. Selv tænkte jeg, at det var en smule besynderligt, at konduktøren ikke under alle omstændigheder ville lade dem køre kvit og frit tilbage til de stationer, vi var drønet forbi, da det jo gav sig selv, at de ikke havde fået noget ud af at køre for langt. Konduite hører åbenbart ikke til de parametre, DSB satser på for at trække kunder til butikken.

I Ringsted skulle jeg selv skifte til togbus til Næstved, da der nok engang er sporarbejder på Sydsjælland. I Næstved holdt toget parat på spor 1, hvorfra det ifølge køreplanen og displayet skulle køre kl. 18:13. Men mens jeg stod udenfor og nød sommervarmen, kørte toget lige pludselig – kl. 17:58. Gudskelov havde jeg ikke sat min bagage ind. Nuvel, der skulle dog faktisk også komme et tog kl. 18:13. Det gjorde der også, dog fem minutter forsinket. Jeg gik ind, satte mig til rette og ventede – men toget blev bare holdende. Hvad der var fat, fortalte en anden passager mig: Toget skulle have brændstof på. Det var blevet sagt over højttaleren, men altså lige før ankomsten til Næstved. Passagerer fra Næstved mente man åbenbart ikke kunne have interesse i at vide, hvorfor deres tog ikke kørte.

Brændstof! Op gennem Tyskland skulle togene ikke have brændstof på. De kører ikke som de danske på diesel, men er elektrificeret, så de bl.a. kan køre på økostrøm. Men der er så mange andre sære ting, man kan undres over. Da jeg senest havde været i Danmark og skulle hjem igen, kørte jeg fra Vordingborg til Meißen – med skift i Næstved, Ringsted, Kolding og Padborg (samt Neumünster, Hamburg, Berlin og Dresden). Skifte, skifte, skifte! Når jeg skal hjem igen næste gang, ville jeg egentlig tage den samme tur, men gør det ikke: Af en eller anden grund synes DSB, at det skal være sindssygt dyrt at påbegynde sin rejse i Udkantsdanmark. Det viste sig nemlig, at rejsen hjem til Meißen ville koste det halve, hvis jeg kørte fra Aarhus i stedet for fra Vordingborg. Faktisk ville det samlet blive billigere, om jeg fra Vordingborg kørte til Aarhus, hvor jeg passende kunne besøge familien, og derfra videre efter et par dage. Så det gør jeg.

Udkantsdanmark! Om ti år står Femernbæltforbindelsen klar. Men den hidtidige togrute over Rødby-Puttgarden er for længst lukket. Det betyder, at man skal bruge et par timer ekstra på sin rejse, når man fra fx Vordingborg skal ned på kontinentet (mens man for få år siden kunne køre direkte mellem København og Berlin). Og det betyder også, at man skal betale ekstra. Der sejler dog stadig færger fra Rødby til Puttgarden og vice versa, men på den danske side er det gjort meget kompliceret at komme dertil. Med offentlig transport skal man fra Vordingborg med tog til Nykøbing, derfra med lokalbane til Maribo, hvorfra man så med bus kan køre til Rødby. En enkelt gang om dagen er der dog også et tog, der kører direkte til Rødby, men det passer ikke med mine rejsemuligheder. På den tyske side af Østersøen kører togene normalt fra Puttgarden. Nu er jeg så træt af DSB, at jeg i fremtiden vil forsøge alligevel at tage færgen, for når jeg først har nået den, så slipper jeg – for DSB.