Af Flemming Chr. Nielsen
Ved du godt, at én procent af alle i USA sidder i fængsel, at antallet er vokset uhyrligt, siden store dele af fængselsvæsenet blev privatiseret, at de lænkede indsatte udfører slavearbejde for deres ejere, at vore såkaldt seriøse hjemlige medier nødigt skriver om de forhold, at alt for mange af vore USA-kyndige aldrig dvæler ved rædslerne i Guds eget land, at de hellere roser og priser og lovsynger USA (som hjemlige kommunister engang lovsang Sovjetunionen), at de anser Trump for en givetvis forbigående fejltagelse, for intet kan ødelægge de påstået frie og demokratiske institutioner, at mere end halvdelen af landets indvånere er tilhængere af et kristent teokrati, der overtrumfer enhver sharia-lovgivning, at de regner Jesus for den ultimative corona-vaccine, at de tror, Vorherre skabte verden for 6.000 år siden, at det kun er venstreorienterede ballademagere, der ikke længere vil tolerere morderbanderne i politiet, at de samme morderbander er en karikatur af de sminkede filmhelte, der optræder i de ondskabsbekæmpende politiserier som en evig vuggesang, der skal manipulere og dysse og dæmpe dig, så du selv tror på, at du lever i den frieste og bedste af alle verdener.
Gud se i nåde til det amerikanske mindretal, der har deres forstand i behold.