Af Carsten Jensen

Nu skal en såkaldt uvildig kommission undersøge, om regeringen handlede rigtigt under corona-krisen. Det kræver den samme opposition, der aldrig selv havde noget bud undervejs.

Vi ved jo alle sammen godt, at hvis vi stadig var et alvorligt troende folk, ville der hver søndag stige en takkebøn op i kirkerne over, at vi havde en socialdemokratisk regering og ikke en borgerlig under pandemien. Kirkerne ville under en Lars Løkke have stået tomme, og det var ikke, fordi der var påbudt selvisolation, men fordi det meste af menigheden var lovligt forhindret i at møde op, da den i stedet for at sidde i varmen på kirkebænkene ville have befundet sig på kirkegården.

Oppositionen understreger dog, at det ikke er direkte ulovligheder, der undersøges, så vi skal ikke regne med, at hverken regeringens medlemmer eller epidemiologerne fra Seruminstituttet ender i spjældet. Det er vi svært beroligede over.

“Jeg har ikke regeringen mistænkt for bevidst at bryde en lov i denne her sag,” siger Karsten Lauridsen fra Venstre, hvis fortid som ansvarlig for et skatteministerium hjemsøgt af monumentale skandaler borger for hans troværdighed. Læg mærke til det lille ord “bevidst”. Men måske ubevidst?

Vort lands største skatteekspert fortsætter i et interview i Politiken: “Men når jeg kikker på nedlukningen, som blev udført hurtigt, resolut og meget håndfast fra statsministeren side, kan man godt have sin tvivl om, hvorvidt det var præcist den rigtige måde at gøre det på.”
Man forstår, at det er helt galt, hvis en statsminister er handlekraftig. Var det bedre, hvis Mette Frederiksen havde været langsom, tøvende og helt uklar i stedet for det modsatte? Jamen, så må det jo være Boris Johnson og Donald Trump, der er forbillederne?

“Det handler ikke om jagte regering, men om jagte læring,” slår Lauridsen fast med en original sprogfornyelse. Jagt er normalt noget, man foretager sig med et skydevåben i hænderne, så hvad er det, Lauridsen vil med sandheden, når han først har nedlagt den? Trampe den ihjel eller give den et nakkeskud?

At give sandheden nådeskuddet, mundkurv eller at få den spærret inde på livstid, er i hvert fald noget, der er stor tradition for i den borgerlige opposition. Bare tænk på den såkaldte Irak-kommision, som den socialdemokratisk ledede regering oprettede, da den kom til magten i årtiets begyndelse, og som Lars Løkke nedlagde som sin første embedshandling, da han tog over i 2015. Sådan fralagde de borgerlige sig skamløst ansvaret for de forrige fjorten års krig, som om krigen ikke havde nogen ophavsmænd, og ingen ihærdigt havde holdt den i gang med store bevillinger og inkriminerende beskyldninger mod dens få modstandere. Her skulle der ikke jagtes læring, men kun fjender, ellers risikerede vi jo at blive klogere på fiasko-krigene og måtte sige nej til den næste invitation til et hovedløst militært eventyr.

Vi befinder os blandt de lande i verden, som har klaret sig bedst igennem pandemien, ligesom vi er også blandt de få, der nu står for en genåbning med et smittetryk, der ikke synes at stige. Og det må selvfølgelig give anledning til mistanke. Hvad Fanden har de socialdemokrater egentlig gang i?

Karsten Lauridsen er oppositionens rette talsmand. Udover sandheden er han også ekspert i undersøgelseskommisioner. Han har selv som skatteminister været genstand for én, hvis arbejde han med stor ekspertise saboterede. Så ministeren for skatte-kaos er den rette mand til at kræve sandheden på bordet.

Var det bare mænd som Lauridsen eller Løkke, der havde stået for håndteringen af pandemien. Så ville selv den lille havfrue være endt i respirator.