Er disse kroniske surmulere overhovedet klar over, hvilken formidabel fjende, vi er oppe imod?

Af Peer Aagaard

Set fra et folkesundheds-mæssigt perspektiv er Danmark faktisk kommet flot igennem Corona-krisens første fase.

Alligevel er næsten det eneste, man ser og hører i medierne brok, øffen eller direkte vrede vendt mod regeringen og sundhedsmyndighederne – og især fra borgerligt hold.

Er disse kroniske surmulere overhovedet klar over, hvilken formidabel fjende, vi er oppe imod, og mener de i ramme alvor, at de selv kunne have truffet udelukkende korrekte beslutninger og formuleret deres retningslinjer bedre i en krise, hvor det konstant er nødvendigt at skifte strategi i takt med sygdommens udvikling?

I disse dage hører vi mange klage over, at hvis X nu må, hvorfor får Y så ikke lov? Er det virkelig så svært at forstå, at en gradvis åbning af samfundet indebærer små tiltag ad gangen, men at hvis man foretager alle disse små tiltag på samme tid, vil risikoen for en genopblussen af sygdommen være helt enorm?

Det, vi oplever nu, er utallige forsøg på at smadre den indbyrdes solidaritet, som er alfa og omega for Danmarks hurtige tilbagevenden til en normal-tilstand. I det omfang disse udfald kommer fra politikere, udstiller de på bedste vis et bærende princip i borgerlig tænkning: at gøre andre til syndebukke og skabe splid i befolkningen.

Desværre for disse brokhoveder fra partierne og medierne (jeg kigger på dig, Tom Jensen!) skelner pandemier ikke mellem høj og lav eller politisk observans. COVID_19 er i ordets egentlige forstand et samfundsmæssigt problem og bør håndteres som sådan: af os alle i en fælles indsats, så hold venligst op med disse barnagtige og dybt skadelige forsøg på at spinne en politisk gevinst ud af den alvorlige sygdom, mens de voksne tænker, forsker og agerer for at redde liv.