Af Lars Kjær

De kunne slet ikke forestille sig hvordan de skulle klare sig i en tid hvor alt skulle lugte af disco. Bevares, der havde været successer, men de havde ikke været prangende og gruppens pladesalg var i frit fald.

Disco-tiden var en periode hvor stønnende divaer som Donna Summer havde hits, ikke silkebløde vokalkvintetter. Kort fortalt var The Whispers blevet taget på sengen af discoen og nu stod de ved den velkendte korsvej: Enten kaste håndklædet i ringen og få et ‘ordentligt’ arbejde, eller forsøge sig endnu engang.

Heldigvis havde de et sidste es i lommen i form af sangskriveren Leon Sylvers, som virkelig red på toppen af en hitbølge i den sidste halvdel af 70’erne. Og heldigvis kunne han meget bedre lide den måde The Whispers sang hans sange på, end hans egen gruppe Dynasty, og det var derfor han tilbød The Whispers sangen ‘As The Beat Goes On’.

The Whispers havde dog været på taberkurs så tilpas længe, at selv om de sagtens kunne høre at her var et hit, så forberedte de sig mentalt på at de stod med endnu en fiasko.

Men det tog blot ‘And The Beat Goes On’ 6 uger fra udgivelsen til den var nummer et på R&B hitlisten.

Det gav gruppen en lektion for livet: At selv om man har kæmpet og ofret igennem lang tid, så kan det hele vende med et enkelt nummer. Over de næste fem år opbyggede The Whispers deres profil, som gør at de stadig turnerer efter en karriere der har spændt over snart seks årtier. Gennem karrieren kan de prale af hele 49 singler på R&B listen og heraf to førstepladser, (‘Rock Steady’ fra 1987 var den anden).

Men grunden til at Corona Soul havnede her i dag, var egentlig et par Holy Cow burgere, nogle af landets bedste og en af Reservatets velholdte hemmeligheder… Shhhhh…

Burgerne blev indtaget da Morten Power Lytzen & Jakob Villads Lund var forbi og Kingi Swingi fortalte om dengang han og Krede havde aftalt at spille nummeret ‘Sticks And Stones’, med Walter & Scotty, ind på The Voice Airplaychart, hvilket lykkedes for dem.

Og se – udover deres ryatykke skovsnegle af moustacher – så er Walter og Scotty de eneste tilbageværende originalmedlemmer af The Whispers. Walter hedder egentlig Walter og Scotty hedder egentlig Wallace, men Walter kunne sådan set lige så godt hedde Scotty, for begge har efternavnet Scott, forstår du.

Walter og Wallace er nemlig tvillinger, født i Fort Worth i Texas. De optrådte første gang som 5-årige, meget passende med nummeret ‘Me And My Shadow’.

De var således allerede garvede showbiz veteraner, da de som The Scott Twins meldte de sig til en talentkonkurrence år senere, hvor de bag scenen faldt i hak med en trio af sangere ved navn The Eden Trio. Mens de ventede på at komme til at optræde, harmoniserede de sammen og opdagde at lyden af dem tilsammen hvor langt bedre end de to grupper hver for sig.

Gruppen blev dannet i 1963 og deres første pladeselskabsdirektør, Lew Bedell fra Dore Records, fortalte dem, at deres harmonier lød som en hvisken… Værsågod, et band navn.

De fik et lokalt hit i Los Angeles i 1964 med ‘The Dip’, mens deres egentlige gennembrud var med ‘Seems Like I Gotta Do Wrong’ fra 1970 kort tid efter at Walter var hjemvendt fra militærtjeneste i Vietnam. (Her desværre med link til en ret dårlig affilmning af et soul train tv-show, men som viser hvor damned smooth The Whispers var).

Men paradoksalt nok – for en gruppe der følte sig slået tilbage til rude et af discoen – har de leveret et par numre, der udover ‘And The Beat Goes On’, sætter gang i ethvert dansegulv – Tænk bare ‘It’s A Love Thing’, ‘I Can Make It Better’, ‘Keep On Loving Me’, eller et nummer som ‘Tonight’ fra 1983, som en anden tidligere kollega, Sille Roulund, mindede mig om for efterhånden et stykke tid siden og som har gjort, at The Whispers længe har stået på Corona Soul listen.