Jeg håber at du har fundet hjem

Af Naderah Parwani

Yahya Hassan påpegede hykleriet i det muslimske miljø, men da han begyndte kampen mod hykleriet i Danmark, så ville Danmark ham ikke mere, medierne ville ham ikke mere.

Yahya solgte ikke sin sjæl for succes og anerkendelse. Han ville ikke succes for enhver pris. Yahya Hassans livsskæbne er et resultat af omsorgssvigt, dobbeltmoral både i det muslimske miljø, og af hans lærer og det danske samfund.

Lad os så få fokus på, hvilke konsekvenser dæmonisering af minoritetsbørn og unge har på de unges liv, hvilke samfundsmekanismer presser unge mænd ud i kriminalitet. Og med truslen om endnu et terrorangreb i samme uge, lad os så få fokus på, hvordan vold avler vold, had avler had. Og huske at spole tilbage til, hvor hadet og volden havde sin begyndelse.

Jeg er knust over, hvordan børn kan forsømmes, hvordan en ung mand kan blive så kendt og alligevel dø så ung og alene. Når man er flygtning, så stopper forfølgelsen og flugten ikke, den fortsætter også i Danmark. Jeg håber, at du har fundet hjem. ♥️

%d bloggers like this: