Tony Allen er død

Af Lars Kjær

– Jeg prøver at få mine trommer til at synge og gøre dem til mit eget lille orkester. Jeg tæsker ikke løs på mine trommer. I stedet for at tæske, så kærtegner jeg dem. Hvis du kærtegner din kone, får du gode ting fra hende. Hvis du banker hende, bliver hun din fjende.

Ordene fra en sand musikerdarling, en mange anså for at være verdens bedste trommeslager.

Vi skal tilbage, tilbage til Afrika, nærmere til Nigerias storby Lagos, hvor Tony Oladipo Allen blev født i 1940.

Inspireret af amerikansk jazz og tidens afrikanske musik som JuJu og Highlife, lærte han sig selv at spille trommer mens han arbejde som lydtekniker på en radio – og vel og mærke ikke nødvendigvis med inspiration fra kun trommeslagere, men også improviserende mestre som trompetisten Dizzy Gillespie og saxofonisten Charles ‘Bird’ Parker.

Et nyt liv som arbejdende musiker på klubber i Lagos først i tresserne lærte ham at spille nærmest hvadsomhelst, samtidig med at han sugede mere trommeviden til sig og nærstuderede koryfæer som Max Roach og Art Blakey. Fra en anden jazztrommeslager, Frank Butler, fik han inspiration til at øve sig ved at slå på puder og få trommestikkerne til dansende at hoppe op fra dem igen, hvilket gav fleksibilitet i spillet og en tilsyneladende ubesværethed.

Netop kombinationen af det afrikanske med jazzen gjorde ham unik og lige hvad landsmanden Fela Kuti faldt for. Op igennem 70’erne indspillede de plade efter plade med Tony Allen som den eneste i orkestret Kuti ikke nøje udskrev arrangementer til. Sammen udviklede de Afrobeaten i bandet Africa ’70 over næsten 10 år, indtil slagsmålene over betaling og kreditering blev så opslidende, at Tony tog sine gode stikker og gik.

Måske var han også bare træt. En koncert med Africa ’70 betød ofte, at Tony trommede uafbrudt i 6 timer!

Efter tiden med Fela Kuti udviklede Allen sin lyd fra Afrobeat til hvad han selv betegnede som Afrofunk, ved at iblande nye elementer som dub, electronica og rap.

En flytning til London gav yderligere internationalt udsyn og adgang til samarbejder, ligesom flytningen til Paris før årtusindskiftet. Her blev han ‘genopdaget’ af trendy unge musikere som Damon Albarn, Jarvis Cocker, Charlotte Gainsbourg og Sébastien Tellier. Sammen med Albarn dannede han supergrupperne The Good, The Bad & The Queen med Paul Simonon fra The Clash og Rocket Juice And The Moon med Flea fra Red Hot Chili Peppers.

Tony Allen – der stadig var i fuld gang med nye musikalske planer – døde pludselig torsdag hjemme i Paris forstaden Courbevoie. Han blev 79 år.

Hvil i fred.

Foto: Eddie Michel Azoulay.