Af Jon Stephensen, Aveny-T
Sexualitet – Køn
Aveny-T byder velkommen til en sæson 20/21 der mere end nogensinde forfølger og understreger teatret som en nationalscene for ungekulturen – vi er på vej og viser, at der er en scene skabt af unge og for unge – også efter SKAM.
KUSSESUMPEN2
Tre kusser i sumpen
23. oktober – 29. november 2020
“Kussesumpen koger og bobler af humor, kvindehørm, lyster og pinligheder”
“De er smasksmækre og i stødet til at bryde kvindetabuer med både morgenånde, skedeprutter og røvhuller, der vil anerkendes”
“Hylende morsom og fuld af kærlighed”
Sådan skrev anmelderne om Kussesumpen 1.
Kussesumpen 2 er en selvstændig forsættelse, der tager fat, hvor 1’eren slap – nemlig på det moderne kvindeliv.
Bliver man lykkelig af et mågestel? Hvordan ser den perfekte fødsel ud? Kan man være feminist og hade andre kvinder? Og hvor kommer alle disse forestillinger om det gode liv fra?
Velkommen i sumpen, der viser kvinden, hvor hun er smukkest og grimmest: Fra de sorte hår på baglårerne til drømmen om den store kærlighed og moderskabet.
KONCEPT & MANUSKRIPT Karen Dich og Jacobe Orry
INSTRUKTION Morten Burian
SCENOGRAFI Eva Lendorf
KOSTUMER Ellen Ahnfelt-Rønne
LYSDESIGN Malte Hauge
KOMPONIST Ida Skjerk
MEDVIRKENDE Kimmie Liv Sennow, Vanessa M. Petterson og Jacobe Orry