Af Christian Heebøll-Nielsen, Ideogen Medical

Spids ørerne og følg godt med. Så skal jeg forsøge at holde hovedet koldt og forklare det så godt som muligt.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny ekspertrapport. ”Status ved indgang til 6. epidemiuge” og den ledsagende” ”Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarie for delvis genåbning af Danmark”. Den har de lavet med hjælp fra Statens Serum Institut og en ekspertgruppe. Og de har haft travlt. Som de skriver ”Modelstudiet er gennemført med ekstrem kort tidsfrist, hvilket betyder, at verifikation og validering ikke har kunnet gennemføres efter gængs videnskabelig praksis.”. Og det skal i sandhed vise sig ikke at være nogen underdrivelse.
Det er som sådan en god ide med denne rapport. Hidtil har det været meget sparsomt, hvad vi har set af modelberegninger. Og af samme grund har jeg selv bidraget efter bedste evne for at råde bod på manglen.
Modellen er lavet efter alle kunstens regler, og benytter en såkaldt SEIR model. Det er ret solidt epidemiologisk arbejde. Resultatet er, at den kommer frem med to scenarier for, hvordan det vil gå. Et, for vi opretholder social distancing, og et, hvor vi ikke gør. I det første stiger R værdien til 1,23. og udregner en maksimal belastning for intensive sengepladser på 264. I det andet, kniper det med at overholde det. Resultatet er, at R stiger til 1,73 og vi vil se en maksimal belastning på 767 for intensive sengepladser. Begge dele er indenfor kapacitetsgrænsen. Så langt så godt.
Men når man går igennem rapporten, stikker et par ting i øjnene. Tidligere har styrelsen arbejdet med et mørketal – altså hvor mange smittede vi ikke kender – som er en faktor 9 højere end det tal vi kender. Men nu kan man læse:
”Statens Serum Institut oplyser på baggrund af antistofundersøgelser hos 1.000 bloddonorer i Region Hovedstaden, tappet i perioden 1-3. april, at 2,7% havde fået påvist antistoffer, hvilket med en sensitivitet af testen på 70% svarer til at 3,5 % af de undersøgte allerede har været smittet med COVID-19. Statens Serum Institut fremfører, at hvis dette tal overføres til hele befolkningen i Region Hovedstaden, svarer det til, at ca. 65.000 personer kan have været smittet allerede d. 26. marts. På dette tidspunkt var der konstateret 917 bekræftede smittetilfælde i regionen. Det betyder, at der kan være op til 70 gange flere smittede i samfundet end konstaterede bekræftede tilfælde.”
Det lyder da meget troskyldigt, gør det ikke? Nej, og nu skal jeg fortælle hvorfor. For det første undlader man at fortælle, at i den tilsvarende undersøgelse i Region Midtjylland, fandt man ikke en eneste positiv. Derudover glemmer man at fortælle, at som man kan høre Flemming Bøgh-Sørensen, der er generalsekretær i Bloddonorerne i Danmark fortælle i Politiken, at “folk vil rigtig gerne se, om de selv har haft corona, så der er ingen tvivl om, at det giver et stort run på blodbankerne”. Vi er altså så langt fra at have et tilfældigt sample, som vi næsten kan komme. Derudover er prøverne taget på et tidspunkt, hvor R værdien nærmede sig 1, og der derfor ikke var nogen væsentlig stigning. Man kunne derfor eksempelvis prøve at fremskrive de 65000 med lad os sige 2% stigning, og så sammenligne med det antal, vi har testet i dag. Så ville tallet se helt anderledes ud.
Og det bliver værre endnu. For styrelsen, der nu har valgt, at mørketallet er på mellem faktor 30 og 80 – dvs op til 400.000 smittede – bruger nu tallet til at lave om på forventningerne til, hvor farlig virus er. De regner en såkaldt IFR – Infection Fatlality Rate – ud. Det er et tal for, hvor mange af de smittede, der dør. Og når frem til det overraskende resultat, at den kan være meget lavere end det tal, WHO har meldt ud på 0,3-1. Uden at skrive det må man tro, at de kommer så langt ned som 0,00005. Man dækker sig ind og skriver ” Med mere præcis viden omkring mørketal vil IFR for COVID-19-epidemien i Danmark kunne præciseres, og den forventede overdødelighed vil kunne estimeres præcist.”. Men skaden er sket.
Styrelsen skriver også ”I Statens Serum Instituts arbejde med modellering af udvikling af epidemien i Danmark har man på baggrund af undersøgelser i blandt andet Island og Tyskland valgt at arbejde med, at det reelle antal smittede i Danmark, er 30-80 gange højere end det antal, der bliver påvist.”. Det giver ikke meget mening. I de to lande har man en helt anden teststrategi end i Danmark.
På Island er mørketallet som lavt som en faktor 2,1. Og man har en rigtig god ide om, hvor IFR ligger. Nemlig på ca 0,0045. Så her prøver styrelsen altså at overbevise os om, at samme sygdom er 10-50 gange mindre farlig i Danmark. De må jo have spist søm.
Som gammel eksaminator i forskningsmetode er der kun en dom mulig over arbejdet. Dumpet. Med et brag. Denne sag stinker langt væk af politisk indblanding. At nogen har visket styrelsen i øret, hvad man gerne ville se. Og konsekvensen er klar. Hvorfor skulle vi dog holde landet lukket for en sygdom, der er mindre farlig end almindelig influenza?
Jeg håber, at nogen af jer journalister, der følger med her vil følge det til dørs. Det bør få konsekvenser. I styrelsen, på SSI, og politisk.