Hvad kan dog være årsagen til så mange smittetilfælde i Herning

Af Peer Aagaard

Ja, hvad kan dog være årsagen til så mange smittetilfælde i Herning?

Både sundhedsmyndighederne og TV MidtVest er tilsyneladende ikke i stand til at finde ud af hvorfor.

Lad mig hjælpe: For tre uger siden blæste byen på alle henstillinger og gennemførte et hestestævne med over 100.000 deltagere.

De af os der påpegede, hvor alvorlig en fejl der her blev begået blev mødt med fuckfingre, rysten på hovedet, anklager for københavneri og for mit vedkommende endda en voldsom sviner i min mailbox fra en såkaldt “hestepige”, som lod forstå, at hun hellere ville dø end at opgive sine elskede firebenede venner.

Tragisk nok kan det være, at hendes ønske nu går i opfyldelse, eller at en eller flere andre sagesløse bukker under, fordi nogle ego-centriske røvhuller ikke forstod et simpelt budskab.