Coronavirus – hvor mange er smittede?

Af Christian Heebøll-Nielsen

Det flyder over med gæt på tallet for tiden. Men det er egentlig ikke så svært. Vi kender ca dødeligheden – 0,5-2% – og der er 52 døde. Det giver mellem 2600 og 10400 smittede. Med forsinkelse skal vi nok gange med 2. Samtidig er der grund til at tro, at ca halvdelen af dem, der bliver smittede er det på nuværende tidspunkt. Så det ligner, at Max 40.000 vil blive smittet i alt. Det tal ligger meget langt fra SSTs skøn på 580.000 hvoraf 65.000 vil være testet positive.

Vores politik bliver tilrettelagt udfra skøn fra blandt andet SST og SSI. Så det åbne spørgsmål er, hvornår vi kan forvente nye og bedre skøn, og hvordan vi politisk vil reagere. Det er svært at argumentere imod, at vi må løsne lidt på restriktionerne.