Lad være med at gå i panik

Af Arne Herløv Petersen

Når man står i en situation som den, vi er i nu, er der nogle reaktioner, der er hensigtsmæssige, og andre, der ikke er det,
Panik er ikke nogen hensigtsmæssig reaktion, for man mister overblikket og ser ikke konsekvenserne af det, man gør. Det er fior eksempel ikke særlig smart at styrte ud for at hamstre toilerpapir og derved mase og klemme sig op ad hundrede andre mennesker, så der netop er risiko for at blive smittet med den sygdom, man frygter.
En opgivende og modløs holdning er heller ikke hensigtsmæssig. Det kan godt være, epidemien raser, uanset hvad vi gør, og at mange mennesker kommer til at dø, men det er ikke nogen begrundelse for ikke at gøre noget. Det er ligesom med klimaet og med politik. Der kan komme mange nederlag. Men selv om vi ikke kan gøre ret meget, kan vi dog gøre noget. Man kan ikke tømme havet med en teske. Men man kan afbøde virkningerne af oversvømmelse ved at bygge et dige.
Tænk på Blitzen i London i 1940. Bomberne regnede ned over folk, men alligevel blev de ved med at gå på arbejde. Alligevel var de forvissede om, at de ville sejre engang. Og det gjorde de.
Den bedste reaktion på epidemien er realistisk ukuelighed. Man skal ikke tro på mirakler. Man skal være forberedt på katastrofer, Men man skal ikke opgive håbet. Man skal blive ved alligevel med at gøre alt, hvad man kan. Trods alt.
Det er gavnligt med et vist Sisyfos-syndrom. Hver gang, vi triller stenen op ad bakke, triller den ned igen. Men alligevel fortsætter Sisyfos. Og, som Camus sagde, vi må forestille os, at Sisysfos er lykkelig. Bevidst om, at han gør, hvad han kan. Mere kan ingen gøre. Men det kan vi gøre. Ukueligt.