HVORFOR HAR VI TAGET BIND FOR ØJNENE?

Kenan Seeberg skriver på Facebook:

Jeg er på ingen måde tryg ved, at mørketal er blevet officiel politik under Corona-krisen, og jeg er alvorligt i tvivl om, det er en forsvarlig politisk beslutning, at vi ikke tester alle med symptomer.
Og ja, jeg ved godt, det er for ikke at belaste sundhedssystemet, men er vi allerede dér? Er sundhedsvæsenet allerede så presset nu?
Jeg tror hverken det er klogt eller forsvarligt, at afgive overblikket og muligheden for at vide, hvor mange der reelt er smittet her i landet, og at vi famler i blinde herfra med et enormt mørketal.
Det gør mig urolig i forhold til bekæmpelse og yderligere forholdsregler, og det gør mig urolig, fordi jeg sat’me vil vide, hvis jeg eller min familie og venner har fået den virus. Hvis man har pådraget sig en sygdom, der er så farlig, at hele landet er vendt på hovedet, har man krav på at vide, hvor man står i den sammenhæng. Om ens liv er i fare og om man er en fare for sine medmennesker.
Og det gør mig mildest talt også urolig, at jeg ikke – som frit tænkende selvstændig borger – nu ikke mere er i stand til at kontrollere og vurdere en del af grundlaget for regeringens nødlove. Nuværende og kommende.
Drakoniske foranstaltninger, der føles somom man er fanget i en dårlig science fiction-film med nødlove, på kant med grundlov og retsstat.
Et land i lock down med forsamlingsforbud og bimlende jingler der konstant formaner mig til at agere, som om jeg allerede ér smittet med en livsfarlig sygdom.
Vi skal passe ekstra godt på hinanden, lytte efter myndighederne og fagligheden, men vi skal ikke gå gennem denne krise med bind for øjnene eller i blind autoritetstro.
Tænk selv – tal selv. Og bliv ved med at stille kritiske spørgsmål.

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.