Lad være med at hamstre

Af Jens Philip Yazdani

Jeg er netop gået forbi en Netto. Hamstringen var i fuld flor. Og jeg spurgte nogle, hvorfor de var begyndt, når opfordringen netop var at udvise samfundssind og IKKE hamstre.

Fik ikke rigtigt nogle brugbare svar; én ignorerede mig, én spillede uskyldig og én anden spurgte, hvor mange børn jeg havde.

Men pointen er jo netop, at der er mad og fornødenheder nok til alle, hvis folk undlader at hamstre.

Omvendt, hvis folk begynder at hamstre, skaber det en selv-forstærkende effekt, hvor enhver må forsøge at hytte sit eget skind og handle sine egne varer.

Hvis folk hamstrer skaber det netop den mangel, der ellers ikke ville opstå.

Foruden at hamstringen for øjeblikket øger risikoen for spredning af corona, idet en netto med normalt 10 mennesker pludselig fyldes af 100.

Som Statsministerne netop sagde: lad os nu stå sammen og udvise samfundssind og sammenhold. Så skal det hele nok gå.