Rasmus Nordqvist forlader Alternativet

Af Rasmus Nordqvist

De sidste måneder har været hårde og vist en udvikling i Alternativet, der nu gør, at jeg har besluttet at sige farvel og tak for den rejse, vi har foretaget sammen.

Det er og har været en rigtig svær beslutning, for jeg har, siden jeg var med til at starte Alternativet, mødt, arbejdet og grint med mange rigtig fantastiske mennesker. Jeg har knoklet for vores fælles projekt og kan med stor stolthed se tilbage på den forskel, jeg og Alternativet har været med til at skabe i dansk politik. Vi fik humlebien til at flyve, selvom ingen troede på det. Det har krævet en kæmpe indsats og jeg vil altid se tilbage på alt det, vi lykkedes med med stor glæde!

Den udvikling, der har været i Alternativet over de sidste måneder, er ikke en udvikling, jeg kan se mig selv i.

Efter formandsvalget valgte jeg som den største selvfølgelighed at træde et skridt til siden, så den nyvalgte leder kunne udfolde sin vision og sit mandat. Jeg har således ikke skrevet side op og side ned om Alternativet eller udtalt mig til pressen, men i stedet koncentreret mig om mit arbejde som medlem af folketinget af respekt for det valg, der blev truffet den 1. februar.

Men det står nu tydeligt for mig, at Alternativet ikke længere er et politisk projekt, som jeg kan tro på kan skabe den forandring, vi som samfund har brug for.

Derfor siger jeg farvel til partiet. Jeg vil nu være det, man kalder løsgænger, en uafhængig grøn stemme i Folketinget.

Jeg vil kæmpe videre hver dag – som jeg har gjort de sidste 5 år – for at vi handler på klimakrisen, for vores europæiske samarbejde og for vores allesammens rettigheder. Nu i andre politiske rammer.

Jeg ved, at flere vil blive kede af det, sure og skuffede. Det beklager jeg selvfølgelig, men nogen gange skal også svære valg træffes, og dette er mit.

Til alle jer gode medlemmer i Alternativet, dem jeg kender og dem jeg ikke kender, til de folkevalgte, de tillidsvalgte og medarbejderne: Tak for den spændende tid sammen og alt det bedste til jer fremover, det er et vemodigt punktum jeg sætter i dag og jeg håber, vi sammen kan respektere de forskellige veje, vi går nu.