Torsten Gejl bliver i Alternativet (indtil videre)

Af Torsten Gejl

Uffe, Susanne, Sikandar og Rasmus har meldt sig ud af Alternativet.

De bliver løsgængere i Folketinget.

Jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg, uden min storkreds vidende, bare forlader Alternativet fordi jeg ikke er tilfreds med den demokratisk valgte leder.

Hvis man vil have en anden leder, må man jo opstille en modkandidat til et relevant landsmøde og forsøge at få valgt en ny.

Det er de politiske spilleregler, som vi forventer at andre mennesker følger i et demokrati, både i Danmark og resten af verden.

Jeg vil holde et møde med min storkredsbestyrelse og de folketingskandidater i Østjylland, som har løftet mig ind i Folketinget.

Med dem vil jeg drøfte hvad jeg skal gøre med mit folketingsmandat.

Jeg kommer med en udtalelse om min fremtid torsdag morgen og har ikke tænkt mig at udtale mig til pressen før det.