Benito Scocozza (1935-2020)

Arne Herløv Petersen skriver på Facebook:

Jeg mødte Benito Scocozza i 1959, da jeg blev medlem af Studentersamfundet, hvor han var en af de fremtrædende skikkelser i fraktionen Clarté. På det tidspunkt bestod fraktionen dels af den hårde kerne i DKP og dels af dem, der var gået over i det nystiftede SF. Det gav anledning til en del konflikter, der endte med at vi fra SF oprettede vores egen fraktion.
I begyndelsen af 60’erne forlod Scocozza og Gotfred Appel DKP og oprettede hver deres maoistiske gruppe, KFML (senere KAP) og KAK. KAP opstillede nogle gange til Folketinget uden at komme ind.
Senere har Benito Scocozza mest gjort sig kendt som en særdeles habil historiker. Han har især beskæftiget sig med feudalismen og renæssancetiden i Danmark. Han skrev også et par kriminalromaner.