OM AT VÆRE EN OVERLEVER

David Bentow skriver på Facebook:

I dag var jeg inde og se filmen “Krudttønden” om terrorangrebet i København for lige godt fem år siden.
Jeg vil vente med at skrive hvad jeg mener om filmen, til når mine tårer er tørret ind, og alle har mulighed for at se den.

I biografens mørke sad til venstre for mig et jødisk ægtepar, der var til fest ved synagogen den 14. februar 2015. Til højre for mig sad en mand, der var til stede i Krudttønden den samme dag.

Det var ingen tilfældighed. Filmen, der får premiere i næste uge, blev vist for dem, der var tilstede på Krudttønden eller i synagogen da terroren ramte, og to uskyldige blev myrdet.

I dag kaldes de for “overlevere”. Dem, der har været til stede ved en begivenhed, hvor andre blev tilintetgjort.

At være overlever kan helt bestemt være traumatiserende, give selvskyld og ar på sjælen.
Men, som jeg oplevede det i dag, hvor der også var tid til at tale sammen efter filmen, så giver det også en styrke.

Jeg har ikke før mødt overlevere fra Krudttønden. Men det var en god oplevelse, selv om det nu er fem år siden vi fik et sært skæbnefællesskab. At det så skete ved en filmvisning viser måske også noget om kunstens evne til at beskrive verden omkring os, og bringe mennesker sammen.

Og i hvert fald for overleverne fra Krudttønden og synagogen den 14. februar 2015, så har det også givet en fælles styrke, og et fælles mål. Om at gøre det modsatte af terroristen, der forblændet af ideologisk had kunne forsvare at myrde Finn Nørgaard og Dan Uzan. Ikke for hvem de var, men for hvad de repræsenterede, i hans forskruede verdenssyn.

Vi, fra Krudttønden og synagogen, har det modsatte mål. Vi vil ikke fordømme, straffe eller hævne. Vi vil vise verdens terrorister, at vi ikke lader os skræmme til at hade.