Medvind

Peer Aagaard skriver på Facebook

Fly-nørd nyt:

Det er ikke kun ved jordoverfladen og her i landet, at det blæser voldsomt fra vest mod øst.

I nat har et fly fra British Airways – BA112 – slået hastighedsrekord over Atlanten med et nutidigt passagerfly med en flyvetid på fire timer og seksoghalvtreds minutter fra JFK Lufthavnen i New York til London Heathrow.

  • Og det var ikke en gang en nymodens strømlinet, topmoderne flytype, der stod bag rekorden, men en god gammeldags Boeing 747 – en jumbojet af typen som alle luftfartsselskaber, inklusive British Airways er ved at udfase i disse år.

Min første langdistance-flyvning var tilbage i 1970’erne med en DC10, som jeg husker som et rædsomt fly, hvilket adskillige selskaber dengang kunne bekræfte. Flytypen havde 18 alvorlige uheld og blev blandt andet af BBC betegnet som en flyvende dødsfælde. Det nu hedengangne danske charterselskab Premiair havde en oldgammel DC10 i deres flåde, og takket være den var selskabet på avisernes forsider flere somre i træk, når hundredvis af feriegæster sad strandet i dagevis på grund af “tekniske problemer”.

Senere har jeg haft fornøjelsen at prøve en lang række flytyper, bl.a. har jeg krydset Atlanten mange gange i den kolossale Airbus A380, men for mig står hver rejse i en 747’er – The Queen of the Skies – stadig som noget ganske særligt.

Mens det altså de seneste døgn er gået meget, meget stærkt med at komme fra USA til Europa, har det været en del mere stridsomt at flyve den modsatte vej. Afgange fra Heathrow til New York har typisk været otte timer og tyve minutter undervejs, hvilket har ført til en del forsinkelser.

Mens Concorden stadig fløj, kunne man krydse Atlanten på tre en halv time, men det lille supersoniske fly svinede og larmede som bekendt i uhørt grad, samtidig med at dets brændstofforbrug var enormt. I 1990’erne kostede en enkeltbillet med Concorde omkring kr 40.000, men der var næsten altid udsolgt.

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.