TIL KONGEN AF ROUTE 66

Bisse skriver på Facebook:

Kære Gammel Far,

Sidste gang jeg så dig var det, som det sædvanligvis var, nede i butikken på Fælledvej. Du havde inviteret mig på en slags mongolsk kaffe – det er sådan jeg husker at du beskrev den. Jeg fik aldrig smagt den, for jeg kom for sent til vores aftale. Men jeg husker at du beskrev denne særlige kaffedrik indgående i telefonen forud for vores møde. Det var noget med kokosolie, salt og andre spændende sager. Sådan var du, Martin – altid på udkig, og du elskede at fortælle historier, som f.eks. om din opvækst som bagerdreng eller om dengang du tjente til dagen og vejen som skovhugger. Du elskede at dele din begejstring for og indsigt i kaffeopskrifter og trykketeknikker. Det var altid spændende at tale med dig, og nu ærgrer jeg mig over at jeg ikke gav mig selv mere tid sammen med dig.

Jeg lærte dig at kende igennem din forkærlighed for vinylen. Du trykte og udgav alle mine vinyler på dit selskab Dansk Vinyl Produktion (DVP). Det startede tilbage i 2016, da jeg havde lavet mine tre første Bisse plader – den såkaldte blodtrilogi. Første oplag blev udsolgt, og dig og din smukke, søde, dejlige kone Mette spurgte mig om I ikke skulle genoptrykke trilogien. Hermed startede et eventyr, som har fået en brat afslutning med din bortgang. Men i løbet af de fire år vores samarbejde varede nåede vi at trykke ti plader sammen. Jeg husker tydeligt det første album, som vi skulle sætte op sammen. Når man trykker vinyl skal der tages stilling til en masse, bl.a. trykketeknik, opsætning og indpakning. Det var du ekspert i og du har lært mig meget om det. Vi havde altid en detaljeret og tilbundsgående drøftelse om hvordan vi skabte den rigtige ramme til mine nye sange. Men jeg var naturligvis meget optaget af musikken, og jeg husker tydeligt min nervøsitet da jeg første gang skulle dele et færdigt, endnu uudgivet, album med dig: ville du mon kunne lide musikken? Ville du mon ændre mening og alligevel ikke trykke den? Og ligeså tydeligt husker jeg dit svar: “Musikken blander jeg mig ikke i!”. Sådan var du, Martin – der var rene linjer med dig. Du kom kun med gode råd om det du vidste besked om. Og du vidste hvad du vidste besked om. Sådan kendte jeg dig. Dette album blev til Højlandet. Da den kom fra tryk var det som en dobbeltvinyl i et gatefoldet pladeomslag, trykt på groft karton, som passede perfekt til albumtitlens akvarel-agtige skrifttype. Med dette kunstværk fulgte en booklet på 20 sider med alle sangteksterne og en slags billedcollage fra min tur til højlandet. Mindre kunne ikke gøre det, og du var med på den. Jeg husker hvad du sagde til mig om det album: “Den har vi ramt lige i røven!”. Og du havde ret, ser jeg nu. Dengang var jeg alt for nervøs for og usikker på hvad vi havde lavet til at jeg turde nyde det færdige resultat.

Det er din fortjeneste at albummet overhovedet blev trykt, ligesom det er med alle mine andre plader, men det er også din fortjeneste at albummet fik den fysiske form det fik. Med alle mine albums, også genoptrykkene, kan jeg finde vigtige, subtile trykketekniske detaljer, som du bidrog med. Den aften jeg signerede Højlandet nede i Route 66 var der fyldt godt op i butikken, og der blev langet vinyler over disken. Som altid bød Mette og dig på gratis bajere, og jeg gav en sang stående eller siddende på disken. Vi havde en dejlig aften, og det endte i en løssluppen, munter stemning. Efter at jeg havde signeret vinyler i timevis syntes du at jeg også skulle have en autograf. Du hev et eksemplar af Højlandet op og lavede en ordentlig grøn tusch på forsiden af omslaget og gav den til mig. Jeg har aldrig selv brudt mig om at signere på forsiden af vinylen – den vil jeg gerne holde ren, så man kan nyde udsigten til albummet. Med andre ord var jeg dengang ikke helt begejstret for din krusedulle på mit eget eksemplar af mit nye album. På det havde du skrevet: “En laban er født”, efterfulgt af en stor smiley med øjenbryn og næse, og herunder havde du signeret dig som “Gammel Far” – eller det er hvertfald jeg har kunnet tyde det til! I lang tid efter var jeg ikke stolt over den tusch og skammede mig skjult når jeg viste albummet frem. Det virkede lidt for lystigt at der var malet en stor glad smiley underskrevet af “Gammel Far” på forsiden af mit heroiske dødsalbum. Men i dag er jeg stolt over at have din autograf, Martin. Den siger noget om dig, om din impulsivitet og lystige humør, og den har lært mig noget om forfængelighed og forgængelighed. Den fortæller mig at man ikke skal være så nidkær med hvordan folk opfatter én. Og den fortæller mig at lyst og livsglæde er den smukkeste måde at sørge over livet og døden på. Tuschen er din hilsen til mig, det er dig, Martin, som taler til mig, når jeg i dag ser din glade smiley med løftede øjenbryn på forsiden af Højlandet.

Du, min vinylkonge, havde aldrig nejhatten på. Var du ikke enig foreslog du noget andet – men du var altid klar på at trykke en vinyl til. Det første år vi samarbejdede trykte vi – udover genoptrykket af blodtrilogien, som i øvrigt takket være dig har en del vigtige, og forbedrede, forskelle fra første oplag – også de to albums Big Tasty og BITCHIN. Da vi nåede december 2016 havde vi trykt og udgivet fem plader det år. Det var vi begge stolte af – og du mente at det var første gang at nogen havde gjort det i Danmark. Det tror jeg at du har ret i, og jeg håber inderligt at du godt vidste at det var din fortjeneste at det blev sådan. Jeg havde aldrig kunnet finde finansiering til at genoptrykke og trykke alle de albums. Og jeg havde aldrig fundet et pladeselskab, som havde kunnet mønstre nok interesse eller, hvis man kan forestille sig sådan noget på et pladeselskab, lidenskab for mit projekt. Men du var på, Martin. Jeg tror ikke at du så nogen millionforretning i mig. Jeg tror at du syntes at jeg var lidt skør og meget seriøs med min musik. Måske så du DVP som et projekt, hvor du kunne holde liv i den danske vinyl. Det var hvertfald det du gjorde. Og du fandt i mig en kunstner, som gerne ville betale for musikken og grafikken. Du bekostede til gengæld opsætning og tryk. Jeg er ret sikker på at du har tjent penge på nogle af mine albums, men jeg er lige så sikker på at du også har tabt penge på andre af dem.

Det sidste album vi lavede sammen var Tanzmaus, som udkom i september. Det var din idé at selve vinylen skulle være blå. På forsiden af omslaget har jeg brugt det sidste maleri af Storm P., som hedder “Klovnens begravelse”. Du fortalte mig om hvilket kæmpe indtryk det havde gjort på dig at besøge Storm P.-museet, da du som ung knægt var på din første københavnertur. Din familie og dig havde været rundt på flere fine museer i byen, men det eneste der stod lyslevende tilbage for dig var Storm P.-museet. Jeg forstår godt hvorfor. Du havde Storm P. i blodet. Du var, ligesom den gamle maler og karikaturtegner, en vittig sjæl og en eventyrer.

Jeg skulle ikke være kommet for sent til vores aftale sidste sommer. Så havde jeg smagt din mongolske kaffe og jeg havde nået at nyde lidt mere tid sammen med dig. I stedet blev det til et kort møde i butikken og et hurtigt kram. Og så var det videre. Jeg tænker nu at man kan have så travlt at man ikke har tid til livet. Pludselig er det gået, og så tænker man at man burde at have givet sig selv tid til den kop mongolske kaffe. At jeg skulle have givet mig selv lidt mere tid sammen med dig. Du forsvandt pludseligt, og alt for tidligt, Martin. Jeg vil savne dig lige så længe jeg lever.

Og jeg vil altid mindes dig, når jeg bladrer i mine vinyler. Du lever videre i dem og i mange, mange andre danske vinyler. Dem der ser DVP-mærket på deres vinyl vil, uden at vide det, på sin vis skænke dig en tanke.

Tak for alt. Æret være dit minde, Martin.

Kærlig hilsen din laban

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.