Jada på vinyl

Pladebutikken BEAT skriver:

Det er med største glæde at vi endelig kan offentliggøre udgivelsen af Jadas succesfulde, prisvindende og anmelderroste debutalbum ”I Cry A Lot”, på lækker transparent vinyl. Albummet udkommer 24. januar!

Jada har på kort tid vokset til at være det mest lovende navn på den danske musikscene og kort før sommeren udgav hun sit anmelderroste debutalbum ’I Cry A Lot’, der netop er blevet kåret til Årets Album af GAFFA. En anerkendelse der ligeledes bliver delt af Soundvenue og Politiken, som begge har albummet med i deres Top 5 over Årets Bedste Albums. Jada har tryllebundet både de danske og udenlandske anmeldere, medier og fans med sit personlige og ærlige univers – et univers der bryder med de klassiske skabeloner, og som er med til at skubbe til både grænser, genre og tendenser. I starten af 2019 vandt Jada P3-Talent prisen ved P3 Guld, og har sidenhen vundet to Steppeulve ved musikkritikernes prisuddeling for Årets Sang og Årets Håb, Årets Talent ved Carl Prisen samt en DMA og Kronprinseparrets Stjernedryspris. En stor anerkendelse for en artist, der vigtigst af alt tør at være sig selv og forfølge sine følelser, tanker og drømme på sine egene præmisser.

Vinylen kan bestilles allerede nu!

Trackliste:
Side A
1, Clean Love Prelude
2, Clean Love
3, Sure
4, Keep Cool
5, H2O
6, Interlude
7, Tonight

Side B
1, Lonely
2, 1111
3, With You
4, Leave Me
5, Råb
6, Not Alone