Af Jens Sølund på Facebook
Saxofonisten Steen Vig var ikke kedelig. Hverken som musiker eller ven. Han elskede Jørgen Rygs underspillede, sorte humor, og det var skønt, når han engang imellem imiterede ham.
Da vi for en del år siden – da der endnu var personlig betjening hos købmanden – var inde at proviantere, var ekspedienten uudholdelig slesk og fidel. Det kunne Steen simpelthen ikke klare, og der for en djævel i ham.
“Jeg vil gerne ha’ to blarer foppp tandkor med Sityl og Gelium.”
“Undskyld?”
“Jeg vil gerne bede om to blarer fopp tandkor med Sityl og Gelium.”
“Øh – Undskyld. Det fik jeg ikke helt fat i, Hr.”.
Steen talte ny højere og lettere fornærmet.
“Jeg vil for pokker gerne bede om to blarer fopp med Sityl og Gelium. Det står lige nob for bujen på den boffe hylde ovre til højre.”
“Øøhhh – På denne hylde ?”. spurgte ekspedienten og pegede på en hylde bag sig.
“Utroligt”, sagde Steen og forlod forurettet butikken, mens den sleske ekspedient undskyldende og bukkende holdt døren for ham.
Et syn for guder.
Ved en anden lejlighed, hvor en ligeså fidel købmand havde vakt Steens modvilje med sin overdrevne sleskhed, bad Steen om at se p娽 pund smør. Købmanden hentede forekommende ½ pund smør i køleskabet. Steen tog pakken op og vendte og drejede den flere gange. Så rakte han smørret tilbage til købmanden, takkede mange gange for synet og forlod butikken.
Han er savnet…
På billedet ses han i en pause i studiet sammen med guitaristen Al Casey i forbindelse med optagelsen af en LP med Fessor, Verner Work, Hans Fjeldsted, Thorkild Møller og J.S.