Det, det kommer an på, er at erkende problemernes alvor og gå i gang med at finde løsninger

Af Arne Herløv Petersen på Facebook

Af alle de mange politiske diskussioner, jeg har ført i årenes løb, tænker jeg med en særlig slags glæde på de gode og frugtbare samtaler, jeg har haft med mennesker, jeg i udgangspunktet opfattede som nogle, der stod uendelig langt fra mig.
Når man taler med en, man er helt eller næsten enig med, er der en varme i det. Men hvis der ikke er nogen modstand, ikke noget der skurrer mod ens egne tanker, bliver man ikke på samme måde klogere af det.
Hvis man derimod giver sig tid – og helst er på tomandshånd – med en, man er uenig med, kan man ofte komme ned i de dybere lag og finde et grundfjeld af enighed neden under den tilsyneladende modsætning.
Der er selvfølgelig nogle, man står så langt fra, at det er umuligt at nærme sig hinanden. Jeg kan ikke nærme mig en nazist, og jeg ville næppe kunne blive enig om meget andet end vejret med en Trump-klon.
Men måske på grund af vores højskoler har vi her i landet en tradition for, at vi skal respektere hinanden. Langt de fleste er fælles om at ønske demokrati, og langt de fleste tager afstand fra terror, vold og tvang. De fleste her i landet går ind for velfærdsstaten og mener, at enhver skal kunne få et anstændigt liv. De fleste mener, at syge og svage ikke skal lades i stikken, men hjælpes.
Uenighed er ikke nødvendigvis fjendskab, men kan være anledning til en dybdeboring, der i de mange tilfælde vil vise, at en stor del af uenigheden skyldes forskelligt sprogbrug, og at store dele af uenigheden kan vige for enighed om mere grundlæggende forhold.
Vi er jo alle levende væsener, vi skal alle dø, vi har brug for kærlighed, venskab og omsorg, og langt de fleste ønsker at gøre en indsats, at yde noget, at give til det samfund, vi er udsprunget af.
Under besættelsen arbejdede kommunister og konservative ganske udmærket sammen, hvis de var enige om det grundlæggende – at bekæmpe besættelsesmagten og genvinde landets frihed.
Vi står nu over for en trussel, der er langt større end besættelsen var. Vi står over for en trussel mod hele vores biologiske livsgrundlag.
De største problemer i verden i dag er klima- og miljøproblemet og den stadig voksende ulighed – globalt og i hvert enkelt land – der blandt meget andet kan føre til ukontrollerbare folkevandringer.
I den situation er det ikke så vigtigt, om man stemmer på det ene eller det andet parti. Det, det kommer an på, er at erkende problemernes alvor og gå i gang med at finde løsninger.

Foto: klima strejke på dansk højskole.

Reklamer

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.