Film skal ses på toget

Af Peter Tudvad på Facebook

Film skal ses i biografen – eller i toget, når man ikke kan få ro til at læse. Så da mor og far plus et vrøvlet barn satte sig til rette på den anden side af gangen i toget fra Hamburg mod det danske land, lænkede jeg ørerne til computeren og lod øjnene frådse i ‘The Unbearable Lightness of Being’. Philip Kaufmans filmatisering af Milan Kunderes bestsellerroman har jeg ikke set i umindelige tider, men blev mindet om den forleden, da jeg i en omtale i Frankfurter Allgemeine Zeitung af “Museum of Communisme” i Prag læste om, hvordan måske hundrede tusinder af biografgængere for første gang fik en anelse om den tragiske afslutning på Foråret i Prag i 1968 ved netop i denne film at se de sovjetiske kampvogne i Prags gader “mit den großen, erschreckten Augen Juliette Binoches”. Jaja, hun har store, skræmte øjne, den unge Juliette, men hun spiller jo eminent, så hvordan det gik til, at det var Lena Olin, der høstede alle roserne for sit spil, forstår jeg ikke.

Nuvel, gensynet med filmen var en stor fornøjelse, for selvom jeg var bange for, at en film, der kunne tilfredsstille mig for tredive år siden, nok ikke kunne det i dag, fandt jeg den virkelig god. Milan Kundera kan have sine gode grunde til ikke at være tilfreds med den tre timer lange filmatisering af hans roman, men når man ikke selv har skrevet denne, behøver man ikke være så følsom. Den ér en fryd for øjet, og kameramanden Sven Nykvist blev forståeligt nok nomineret til en Oscar for “Best Cinematography”.

Selvfølgelig er det ærgerligt, at Prag er reduceret til kulissemalerier og historiske optagelser, men filmen er altså fra før Fløjlsrevolutionen, så man ikke bare sådan lige kunne smutte til den gyldne stad og optage en film, der udstillede kommunismen i en god del af dens vanvid. Men apropos dette vanvid var det ret fantastisk akkurat i det øjeblik, hvor jeg efter ankomsten til mit fødeland nu i Rødby minsandten skulle vise pas for at slippe ind, at se den scene, hvor Tomáš vender tilbage over grænsen til Tjekkoslovakiet og ligeledes skal vise pas. Min fordel var dog, at jeg fik mit pas tilbage, så jeg ikke behøver at blive i Danmark.

Et skønt billede i filmen er det, hvor Tomáš viser en redaktør sin satiriske tekst om det kommunistiske regime – og redaktøren bag sit skrivebord har hængende et portræt af Franz Kafka. At netop Kafka havde stor betydning for Foråret i Prag, er der næppe mange, der ved i dag …

Reklamer