Det er det rene bullshit

Af Rune Møller Stahl på Facebook

Det er grænseløst irriterende at det er lykkedes De Radikale at få spørgsmålet om forhandlingssammenbruddet til at handle om hvorvidt man vil ønsker at finansiere eller ikke at finansiere klimaomstillingen. En linie som de borgerlige aviser i mere eller mindre god tro er hoppet på (se JP’s leder ovenfor).

Men det er det rene bullshit.

Det som de fleste forstår ved at ´finansiere forslag, er at man enten skaffer nye indtægter (oftest skatter), eller sænker udgifterne andre steder i budgettet.

Det er imidlertid ikke dette de Radikale insisterer på. Det de vil have er en løs forpligtelse til at man vil hæve arbejdsudbuddet. Det er hverken mere konkret eller præcist, end hvad SF/Ø/S arbejder med, men udelukkende en hensigtserklæring om at fortsætte en politik med neoliberale arbejdsmarkedsreformer. At fremstille det som et spørgsmål om hvorvidt man skal finansiere forslag er ganske enkelt ikke korrekt.

Det de radikale og deres klakører i den borgerlige presse insisterer på er ikke ‘finansiering’ som de fleste af os forstår det. Det handler ikke om at sænke udgifter eller skaffe nye indtægter. Det handler om teoretiske indtægter knyttet til meget usikre forhold omkring øget udbud af arbejdskraft. Og dermed en fortsættelse af de sidste års borgerlige reformer af arbejdsmarkeder og pension.

Det er som sådan fair nok at ønske sig en forsættelse af denne politik. Men at forsøge at sælge det som at man er de eneste der mener man skal finansiere sine forslag er både misvisende og uvederhæftigt.

Derudover er denne ensidige fokusering på statens budget-linie også tåbelig, og udtryk for et lavt niveau i den økonomiske debat. Staten er ikke en husholdning, og det er ikke nødvendigvis et selvstændigt, væsentligt mål at sikre overskud eller balance på de offentlige budgetter. Målet er en sund samfundsøkonomi.

Når det handler om et så væsentligt spørgsmål som den fuldstændige omstilling af produktion og energisektor er det tæt på økonomisk illiterært at mene at det vigtigste spørgsmål er den statslige budgetbalance.
Men det er en langt større diskussion.

Når vi taler om Bullshit taler jeg om den tekniske betegnelse, hvor der ikke er tale om løgn, men om ytringer der fremsættes uden nogen bekymring for om deres sandhedsværdi, men udelukkende effekt

Hvis man interesserer sig for spørgsmålet har min gode kollega Ben Rosamond skrevet en skarp analyse af denne form for bullshit retorik og ‘deficit fetischisme i en engelske kontekst.

Reklamer