En global klimakrise er uafvendelig

Af Per Henriksen på Facebook

En global klimakrise er uafvendelig
– at foregive andet er at ‘pisse i bukserne’.
Nu hvor valgkampen er overstået og partiernes strategiske klima-kommunikation – til de næsten forudsætningsløse afgørende marginale svingvælgere – har handlet om, at vælgerne rent faktisk har mulighed for at aflyse fremtidige klimakatastrofer i stemmeboksen.

Så er det måske på sin plads, at forsøge at genetablere lidt iskold proportionalitet i klima-debatten?

For det første, det er helt urealistisk at forestille sig at menneskeheden kan begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 1,5°C – ved udgangen af dette århundrede. Omstilling af den globale økonomi til først en lav-emissions-økonomi, dernæst en nul-emissions-økonomi og endelig, men afgørende, til en minus-emissions-økonomi – vil i bedste fald ta’ langt mere end en håndfuld årtier. Det er således helt urealistisk (overoptimistisk ønsketænkning) at forstille sig, at menneskeheden skulle kunne reducere de samlede globale menneskeskabte emissioner af klimagasser med hele 45% i 2030 (ift. 2010-niveauet) jf. anbefalingerne i IPCC’s seneste rapport [1]. At den globale klima-omstilling (målt på emissioner i Gigatons CO2-ækv.) slet ikke er påbegyndt endnu, dokumenterer bl.a. FN løbende i deres Emission Gap Rapporter [2]. Der sker derimod det, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren er accelererende (øgede vækst-rater [3]), og nu er vi oppe på 415 ppm [4].

Dertil kommer at Jordens oceaner nu opvarmes langt hurtigere end tidligere antaget [5]. Hvilket sammen med en øget vækst-rate i koncentrationen af CO2-molekyler i atmosfæren betyder, at Kloden med en uafvendelig geofysisk-inerti driver mod en global opvarmning på 1,5°C, denne triste milepæl vil vi sandsynligvis passere omkring 2040-2050 [1], måske før – hvis der er andre vigtige faktorer som klimaforskerne har undervurderet.
For det andet, vil den glidende globale over-opvarmning betyde at menneskeheden udløser en række klimamæssige Tipping Points. Sandsynligvis først i Arktis, der ændrer sig dramatisk i disse år. De årlige globale havvandsstigningerne skal derefter ikke måles i millimeter, men om et halv århundrede i centimeter. Den store tikkende klima-bombe er dog den optøende permafrost – der har potentiale til at udlede gigantiske mængder af metan-gas, når det organiske materiale ikke længere permanent befinder sig i en dybfryser.

Jeg er enig med nobelprismodtageren Joseph Stiglitz; hvis vi skal vende den globale ’supertanker’ hurtigere end det som der med nogen realisme ligger i kortene, så skal vi sammenligne det vi skal i gang med – med Den Tredje Verdenskrig [6]. Problemet er, at ’fjenden’ er os selv (!) Kommunikativt bliver det en næsten uoverstigelig opgave for de politiske partier der vil fastholde de afgørende marginale svingvælgere, at erklære ’klima-omstillings-krig’ mod os selv. Udgangspunktet er derfor mindre inkrementelle ændringer, der ikke afgørende udfordre vores nuværende livsstil eller produktionsmåde – tværtimod.
En afgørende pointe er imidlertid at der er en Verden til forskel på, om vi kan stoppe temperaturstigningen omkring f.eks. 2°C – eller vi ’bare’ bevidsløst og selvoptaget tumler videre mod en 4-5°C verden, ud fra devisen, at vi finder nok på noget klogt, hvis bare vi alene forsker lidt mere.

Problemet med en ~2°C-verden er, at vi med store sandsynlighed må gøre brug af geoengineering for at forsøge at ’købe os kortbar omstillings-tid’, ved delvist at bremse de for menneskeheden negative klimamæssige feed-back mekanismer. Klimaforskeren Jason Box, har indset dette. Men der vil sikkert gå nogle årtier inden mange forstår det og i mellemtiden vil det måske bliver forsøgt (over)solgt som en teknologisk snuptags-løsning, når det i bedste fald er en langtfra uproblematisk og usikker nød-løsning (den aller sidste mulighed!).

Politikere der vil genvælges, er gået til valg på at gøre gode tider bedre. Sandheden er, at den rigtige dagsorden er – at det bliver op ad bakke, at forhindre at dårligere tider, ikke bliver alt for dårlige.

Det vil kræve en betydelig folkeoplysningsindsats, at få de næsten forudsætningsløse afgørende marginale svingvælgere – til at fatte det!
Hvordan griber vi den opgave an?
– en ting er nok rimelig sikkert, vi løser ikke denne opgave ved at være alt for optimistiske. Vi løser den så heller ikke ved at være det modsatte.

—–
1] IPCC: Summary for Policymakers
https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/summary-for-policy-makers/
[2] Emissions Gap Report 2018
https://www.unenvironment.org/resources/emissions-gap-report-2018
[3] Annual Mean Growth Rate for Mauna Loa, Hawaii
https://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends/gr.html
[4] The Keeling Curve

[5] Ocean Warming Is Accelerating Faster Than Thought

[6] The Climate Crisis Is Our Third World War. It Needs a Bold Response.
View at Medium.com

Reklamer

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.