Genfødt nr. 24: Nico – The Marble Index

nico_themarbleindex

EN SERIE OM AT GENOPDAGE SINE EGNE GRAMMOFONPLADER

Af Asger Schnack

GENFØDT: Nr. 24 på min liste over 25 plader, som jeg har genhørt på vinyl, og som holder i al evighed: Som under hypnose bevæger man sig ind i et rum, som kun findes her, og som med tænderne fremme antyder, at det kun findes i kort tid, inden det og alle rammer omkring det vil styrte i en dyb fortabelse! Det er så originalt, hele lydbilledet, Nico har selv skrevet alle numrene, og John Cale har produceret, man får lyst til at bære pladen med sig for at sikre, at alle ved, at den findes. Uhygge, men løftet til selvfølge. Det fuldendte er opnået i øjeblikket, der er ikke en sprække for lyset at komme ind. Det er allerede inde i mørket. En aften, man lever i resten af sit liv. Betagende. Og det sært usædvanlige sker, at man selv bliver en lyd, frembragt under en tilbageholdt ekstase, der har tiden indbygget (1968) og New Yorks høje himmellinjer. Nico voksede som John Cale ud af The Velvet Underground og miljøet, der var hårdt og alvorligt og dog på andres præmisser, en bevidsthed om kulturlag, der på én gang var alles og kun tilhørte dem, der var indenfor i det optrappede, cool, sølvpapirsskinnende. Den beherskede nedtur, hvor bevidstheden er sakral, bærende på sin egen kult, sin egen undergang. Pladen stiller det spørgsmål, om man som menneske kan skabe sit eget ’menneske’, en skygge, man kan falde i hak med og overleve sammen med.

Indtil du finder grammofonpladen frem kan du lytte her:

Reklamer