Hvad kan vi så lære af det franske valg?

Arne Herløv Petersen skriver på Facebook:

Hvad kan vi så lære af det franske valg? Man kan se, at hvis Hamon havde opgivet sit på forhånd dødsdømte forsøg og i stedet indgået en aftale med Mélenchon, så var en kandidat for en forenet venstrefløj blevet nummer et og liberalisten Macron nummer to, og så var Le Pen røget helt ud i første omgang. Og så kunne Hamon have fået nogle indrømmelser, så Mélenchon ikke fremstod helt så ultimativ og ubøjelig.
Højrefløjen vil altid være tilbøjelig til splittelse og borgerkrige. Det ligger i selve det kapitalistiske system, de hylder – alles krig mod alle. Man kan bare se på de tilbagevendende formandsopgør hos de konservative, der bliver udkæmpet på knive i ryggen og stilethæle i øjet.
Venstrefløjen burde være i stand til at tænke strategisk og solidarisk – i overensstemmelse med vores ideologi, der bygger på samarbejde og solidaritet.
Omsat til danske forhold betyder det, at en samlet venstrefløj kan vinde over en opsplittet højrefløj.
Men det kræver to ting: For det første at socialdemokraterne og de radikale bliver kureret for deres momentane rød-blå farveblindhed og finder ud af, hvor de står. Hvis de overhovedet har en grundholdning tilbage, burde de kunne indse at det er bedre at samarbejde med dem, der har samme grundholdning, end med dem, der har den modsatte.
For det andet kræver det, at alle på venstrefløjen indser, at man ikke kan få det hele. Vi har forskellig tilgang til problemerne.
Vi kan ikke forvente, at socialdemokrater og radikale skal føre Enhedslistens politik. Og de kan heller ikke forvente, at Enhedslisten vil føre deres politik.
Men hvis vi har samme grundholdning, burde vi kunne sætte os ned og finde frem til, hvad vi er enige om. Og så gennemføre det. Så er vi kommet så langt
Det er den gamle historie med de to, der skal med toget. Den ene skal til Korsør og den anden til Roskilde. Så kan de ikke følges ad hele vejen. Men de kan da følges til Roskilde.
At gå nogle skridt i den rigtige retning er bedre end at blive stående på samme sted, fordi man ikke kan gå hele vejen med det samme.
Og når man så har gået de skridt frem. Så viser det sig nok, at en ny vej åbner sig, så man kan gå nogle skridt videre.
Det kræver bare én ting: At man har et kompas. At man ved, hvilken retning man vil gå. Så man ikke går i ring eller tilbage.