JACOB LUDVIGSEN – FARVEL, DIT LYS VIL ALTID SKINNE!

17834130_10154570553845749_5600589966009399641_o

Af Lars Movin på Facebook

I dag var der mindehøjtidelighed for Jacob Ludvigsen på Arbejdermuseet i Rømersgade i København. I den anledning tænkte jeg tilbage på et af mine første møder med denne usædvanlige hobbit i habit. Det fandt sted i 2001 i forbindelse med optagelserne til dokumentarfilmen “Onkel Danny – portræt af en karma cowboy” (som jeg lavede sammen med Steen Møller Rasmussen). Til sin scene i filmen viste Jacob Ludvigsen filmholdet rundt i de lokaler i den tidligere husholdningsskole på Forhåbningsholms Allé på Frederiksberg, hvor han i årene 1969-75 boede i kollektiv sammen med Dan Turèll og andre. Ludvigsen fortalte om alle de vilde eksperimenter, de kastede sig ud i dengang, blandt andet med at projicere lysbilleder af Anders And og Fedtmule på taget af den kirke, der havde adresse på nabogrunden. Og eksperimenterende var også deres kost, der fortrinsvis bestod af mikromakro-mad og muh-te, suppleret med LSD. Om det sidste fortalte Ludvigsen:

“Jeg kan huske, at vi nogle gange kunne sidde og snakke halve og hele nætter om bittesmå detaljer. Eksempelvis var der en genbo, som havde en blå pære i en lampe, og vi kunne sidde i timer og kigge på den dér blå lampe og snakke om, hvad den egentlig betød, og hvordan verden ville se ud, hvis der kom blå pærer i alle lamper, og hvordan den blå lampe havde en meget større udstråling og kraft, end sådan en lille 60-watts pære i virkeligheden selv var klar over!”

Jacob Ludvigsen var ikke en 60-watts pære, men en 1000-watts pære, der lyste den tid op, han levede i. En ægte original og en ildsjæl, der var både visionær og kreativ. En temmelig kraftfuld kombination. Nu er han borte. Men hans lys vil fortsat skinne. Æret være hans minde.

(foto: lm)