Dennis Hopper i Hillerød

17760790_10154562769720749_6434159847319100546_o

Af Lars Movin på Facebook

Mere end et halvt århundrede er gået, siden Dennis Hopper (1936-2010) første gang droppede ud af skuespilfaget for at gå på opdagelse i virkeligheden med sit Nikon-kamera. Dengang, i begyndelsen af 1960’erne, havde Hopper spillet sammen med James Dean i “Vildt blod” (1955) og “Giganten” (1956), og han stod som en mulig arvtager til Deans position, hvis ikke hans temperament og ambitioner havde vist sig at være uforenelige med den kommercielle filmverdens normer. I Hollywood forventes forudsigelighed og stabilitet, og Hoppers navn har aldrig været forbundet med nogen af delene.

Da Dennis Hopper i 1967 lagde kameraet på hylden for at koncentrere sig om forarbejdet til dét, der skulle blive en ikonisk gravskrift over tresserne, road movie-klassikeren “Easy Rider” (1969), var der ikke mange, der tænkte på hans fotografier som andet eller mere end en hobby eller måske en privat øvelse i at udvælge og frame motiver, der skulle forberede ham på det senere filmarbejde. Selv så han imidlertid anderledes på det – og dét mere og mere, som årene gik. I sit eget turbulente sind vidste han godt, at han havde lagt sjæl og ambitioner i fotografierne, og måske vidste han også, at han havde talent. Men HVOR talentfuld, Hopper egentlig var med et still-kamera, er først med tiden begyndt at stå klart for os andre, efterhånden som effekten af hans karriere inden for filmmediet (som skuespiller og instruktør) er begyndt at fortage sig.

Som kunstner var Dennis Hopper rundet af den popkunst, som han selv var blandt de første til at få øje på kvaliteterne i, og der er en poetisk retfærdighed i, at mange af hans portrætbilleder netop forestiller popkunstens pionerer: Andy Warhol, Robert Rauschenberg, Jasper Johns, Roy Lichtenstein etc. Men Hopper udmærkede sig også som en opmærksom om politisk vakt gadefotograf, hvis billeder i de bedste øjeblikke nærmer sig Robert Frank-klassen.

Så jo, Dennis Hoppers fotografier er selvfølgelig interessante, fordi de skildrer en epoke og et miljø – nærmere bestemt det sydlige Californien i første halvdel af tresserne. Men de er først og fremmest seværdige, fordi han havde øjne og forstod at bruge dem!

Et par hundrede af Dennis Hoppers fotografier kan for tiden ses på Det Nationalhistoriske Museum på Fredensborg Slot i Hillerød. Highly recommended!

Advertisements