Åbent brev fra Rabarbergaarden

15193627_10154212166252449_5498286926371774833_n

Af Louise Køster

I september dannede Rabarbergaarden ramme for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) Ministerens Madklub, et tiltag der skal arbejde videre med de diskussioner og samtaler der foregik på International Food Summit – better food for more people, som ministeren var initiativtager til og vært for tidligere på året.

Det var det første Madklub-møde og temaet var maddannelse og madspild.
På Madklubs mødet på Rabarbergaarden var stærke kompetencer indenfor maddannelse, madkultur og uddannelsesområdet, blandt andet Søren Ejlersen, Timm Vladimir, Judith Kyst fra Madkulturen, Selina Juul stifter af Stop Spild af Mad og kage dronningen over alle kagedronninger Mette Blomsterberg og Lars Dahlager journalist fra Politiken der ofte skriver kritisk om mad, madpolitik, maddannelse m.m.

Hver i sær skulle de præsentere sig selv. Søren Ejlersen fortalte i sin præsentation, at Haver til Maver Gribskov var en af de haver han var virkelig stolt af, at det var en af de største haver med flest børn og den have der vidnede om et godt samarbejde med en kommune der kunne se den store værdi der lå i arbejdet med blandt andet maddannelse og madforståelse hos børn.

Vi fra Rabarbergaarden italesatte selv i vores egen præsentation, det gode samarbejde med Gribskov Kommune og at det enstemmigt politisk blev prioriteret. Vi fortalte om den store effekt et forløb i HtM havde, en effekt der er veldokumenteret i flere følgeforsknings projekter og Ph.d afhandlinger. En effekt der blandt andet er målt på både faglige og sociale kompetencer samt indenfor fagområder som madkundskab, Natur & teknik, bevægelse, og social forståelse og generel sammenhængskraft.

Vi fortalte om at vi kun kunne løfte den vigtige opgave fordi vi havde så gode lærer i skolerne og pædagoger i institutionerne der kunne se mulighederne i HtM.
Arbejdet med børns maddannelse i Haver til Maver blev kvitteret med stor anerkendelse for dets vigtighed fra ministeren og resten af madklubben.

Her på Rabarbergaarden var vi på dagen og var i det hele taget stolte som paver over, at være en del af et projekt der har til huse i en kommune der virkelig prioriterer børn og deres maddannelse, som jo er én af grundpillerne i HtM konceptet, og som staten via madkundskab har besluttet skal sikres og effektueres igennem bla. kommunernes prioriteringer.

Vi har rejst rundt og fortalt vidt og bredt til konferencer og foredrag om det vigtige i det gode, trygge og ærlige samarbejde med kommunen når man driver HtM.

——————-

Nu har jeg de sidste to timer siddet med øret klinet til radio Kattegat, der uredigeret rapportere fra aftenes Byrådsmøde i Gribskov Kommune, og jeg har med sved på panden lyttet til hvert et komma og hver en rømmen (skulle hilse og sige at der er mange ord i de lokale politikere i Gribskov).

Og hvorfor har jeg så siddet der og lyttet til Radio Kattegat? Jo, i løbet af natten mellem torsdag og fredag i sidste uge, blev det som vi alle var blevet sat i udsigt, nemlig at Haver til Maver Gribskov skulle fortsætte uændret med uændret budget de næste to år, pludselig ‘revet ned af hylden’ af nogle lokal politikere i 11. time og skåret ned til halvdelen og lagt ind i et revideret budget.

Bare sådan. Uden at projektet nogen sinde var blevet behandlet af administrationen i spare øjemed, uden at det nogen sinde havde været nævnt i et sparekatalog.

Chokket var selv sagt stort.

Vi selv og vores medarbejdere måtte læse nyheden på de lokale nyheder på nettet, HtM medarbejderne mens de sad til netværksmøde med alle de andre haveundervisere i Haver til Maver netværket i en lokal Haver til Maver på Fyn, for at blive endnu bedre og dygtigere til den undervisning der er kernen i HtM konceptet.

Netop så de kunne være inspireret, få nye ideer og måder at gøre tingene på når den 5. sæson startede i HtM Gribskov d. 1. maj 2017.

Mens det har skrattet i radioen har jeg næret et lille lysnede håb og en tro på det gode i alle mennesker. Jeg havde håbet på at borgmester Kim Valentin havde besindet sig og trukket sin affekt beslutning tilbage. Set det ukloge i beslutningen og fået

DF og de Konservative til ligeledes at besinde sig og lade Gribskov Kommune vedblive at være en attraktiv kommune med det bedste udeskoletilbud til børn.
Men selv om der blev rakt en hånd ud med et forslag om de to beskedne beløb der er afsat over 2017 og 2018 kunne udmøntes samlet i 2017, således at Haver til Maver Gribskov reelt har en chance for i løbet af 2017 at finde anden finansiering fremadrettet, så blev det forslag ikke stemt igennem da Borgmesteren (V), DF og Konservative stemte i mod med 12 stemmer mod Soc.dem., NytGribskov og Enhedslistens 11 stemmer.

Til slut på byrådsmødet var det blot ironi, lettere sarkastiske bemærkninger og et par jokes der prægede stemningen i byrådet, inden alle brød op med lidt latter.

Jeg tror oprigtig slet ikke de var klar over hvad det var de lige havde besluttet. Hvilke fatale konsekvenser deres beslutning har. Hvor uværdigt hele behandlingen er.

—————

Mine rosende ord til ministeren i september om Gribskov Kommunes samarbejde, visioner og tro på Haver til Mavers vigtige rolle i kommunens børns uddannelse klinger nu særdeles hult. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige når jeg møder ham igen. Det bliver en pinlig affære.

Haver til Maver Gribskov fremtid er nu mere usikker end nogensinde.
Det samme er kommunens børns mulighed for den udeskoleundervisning de har krav på.

Det samme er fremtiden for de unge på KUU linjen Sundhed, jordbrug og fødevarer som vi er den praktiske del af her på Rabarbergaarden i samarbejde med Gribskov Produktionsskole.

Det samme er en del af vores medarbejdere.

Kommunens eneste naturvejleder hænger nu i en tynd tråd da den stilling netop er hængt op på HtM’s eksistens via løntilskudspuljen fra Friluftsrådet som vi søgte for at kommunen kunne få hjælp til at finansiere en naturvejleder stilling.

Et kort er i affekt hevet ud af korthuset og der er så meget og så mange det får konsekvens for når korthuset falder i den kommende tid.

Nu sidder jeg tilbage med en underlig fornemmelse af om det virkelig kan passe at alt kan være så sårbart når man samarbejder med en kommune.

At man aldrig ved om man er købt eller solgt?

At man i den grad kan være i nogle få lokal politikeres vold?

At man i den grad ligger under for deres luner?

Kan det være rigtig?

Alt det arbejde, vi allesammen her på gården har arbejdet for at løfte for at styrke Gribskov Kommunes tilbud til børn og unge, bliver stort set elimineret over en nat.

Rabarbergaarden skal nok klare sig, og vi vil gøre alt for at naturvejlederen får et nyt job, for han er i sandhed en naturvejleder i verdensklasse, ved han tænker på Bornholm, der hører jeg også at kommunen er visionær og modig.

Vi gør alt for at vores medarbejdere og elever kan komme videre på andre arbejdspladser og på andre skoler i andre kommuner.

Men tænk nu hvis vi havde været et plejehjem, eller en lokal virksomhed med flere ansatte der pludselig kunne læse i medierne, at om en måneds tid var det nytår og så havde politikerne pludselig besluttet at der ikke var penge til at drive plejehjemmet, og at de ældre måtte til at finde nye hjem, virksomheden ingen opgaver fik længere og de ansatte derfor intet job havde.

Eller en skole i et lille samfund, der pludselig bliver ‘hevet ned af hylden’ på et møde blandt nogle få politikere der er i et særligt humør og tilfældigvis har et beskedent flertal, og så beslutter de den lukket. Uden at nogen professionelle administrations og forvaltningsfolk har kigget på hvad det har af konsekvenser.

Tænk på hvis man var et landsanerkendt museum med gode besøgstal, anerkendte kunstnere og arbejdsgiver til lokale arbejdstagere. Pludselig skåret ned til sokkeholderne.

Uden høring. Uden varsel.

Desværre er det med museet ikke kun en hypotese, men nu også en realitet i Gribskov.

Det er skræmmende. Og det er virkelig sørgeligt. Troen på at lokaldemokratiet er demokratisk, ærligt og vil borgernes bedste har lidt et alvorlig knæk. Og jeg er ikke den eneste der føler og tænker det således. Der må og skal ske noget nyt.

Inden det store korthus for alvor falder fra hinanden.

Advertisements