En Københavnernotits

12509738_10153854074738675_1222330757308564534_n

Asger Schnack skriver på Facebook:

For nogle år siden (jeg husker ikke præcis hvornår) mødte jeg Johanne Schmidt-Nielsen uden for Irma på Nørrebrogade, hun stillede sin cykel, idet jeg var ved at låse min op. Jeg spurgte hende venligt, om jeg måtte sige noget. Det måtte jeg gerne, hvorefter jeg roste hendes arbejde til skyerne og sluttede af med at love hende, at jeg ville stemme på hende, lige så længe det var muligt. Hun takkede, og vi sagde pænt farvel. Jeg har naturligvis holdt mit løfte; men nok så vigtigt: Hun har hver eneste dag lige siden levet op til de ord, jeg karakteriserede hendes arbejde med. Johanne Schmidt-Nielsen er ubetinget den bedste politiker, vi har haft (så længe jeg kan huske tilbage) (efter min mening, naturligvis), enestående, hvad angår troværdighed, ærlighed, evne til at formulere sig; anfægtet, engageret, empatisk, klog. Hun har ikke svigtet en eneste gang. Altid repræsenterer hun det anstændige standpunkt.

Johanne Schmidt-Nielsen skriver på Facebook:

Helt frossen efter tyve minutters cykeltur. Så hjerteløst, at der bor flygtninge i telte lige nu. Og det er jo ikke fordi, vi mangler tomme bygninger. Regeringen har udelukkende installeret flygtningene i telte, for at genere dem. Fordi man håber, at kulden og teltene skræmmer dem væk. Det er ikke til at holde ud.

Advertisements