Asger Schnack om Bodil Jac Andrees (og Dan Turell)

12144775_10206732495325542_8772264007746581008_n

Asger Schnack skriver på Facebook:

Bodil Jac Andrees (f. 8.10.1943). Bodil Jac Andrees modtog Bebop-prisen 2011 ved en reception den 22. september 2011 hos Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg. Per Kirkeby havde lavet årets serigrafi. Bodil Jac Andrees ses her efter overrækkelsen sammen med to tidligere modtagere af Bebop-prisen, fra venstre: Jan Kaspersen (2010) og Torben Brostrøm (2009). I min tale, der motiverede valget af Bodil Jac Andrees, sagde jeg bl.a.: ”Megen bebopistisk opmuntring har Bodil afstedkommet i Allerød såvel som i andre kommuner, det være sig København eller Dragør – eller Skagen. Hendes tålmodighed og optimisme er legendarisk. I Bodils tilfælde kan man tale om et positivt livssyn, uden at hun ligefrem kan kaldes naiv. Hun har set lidt af hvert af livet, men hun har en musikalsk måde at være opmuntrende på. Og det er også en slags poesi. Jeg husker den berømte situation, hvor hun – i 1993 – mødte Dan Turèll, der var dødeligt syg og havde svært ved at forstå, hvordan hun altid kunne være i så godt humør. Hvortil hun svarede: ’Det er jo bl.a. på grund af dig, Dan!’ Det er et af de smukkeste øjeblikke i moderne dansk litteraturhistorie. En satori-agtig mildhed bredte sig som ringe fra denne sætning: Selv i svækket tilstand var Dan til opmuntring for andre – det var en ægte opmuntring.” (Foto: Lars Gundersen)