Sommerens smukkeste bog

11914283_10153155744225749_4379952786455274383_o

Af Lars Movin

SOMMERLÆSNING 2015

David Meltzer*: “No Eyes: Lester Young” (Black Sparrow Press, 2000).

Sommerens smukkeste bog!

Af digteren selv kaldet “a prolonged meditation on the last year of Lester Young’s life”.

Undervejs hedder det blandt andet: “what’s cool isn’t what you drink / drape of shade or lay back on / what’s outside ain’t it either // if you ask you don’t know / if you know you don’t ask / it’s how / not what”.

Den nu 78-årige San Francisco-digter David Meltzer har taget hele rejsen med fra 1950‘ernes Jazz & Poetry til i dag, hvor han fortsat både optræder og udgiver bøger af høj kvalitet.

En egentlig introduktion til Meltzer ville kræve en mindre afhandling (hvis jeg lever længe nok, kommer den en dag). Men her er nogle stikord:

Siden David Meltzer i en alder af bare elleve år af sin far blev slæbt med til en Charlie Parker-koncert i New York-klubben Royal Roost, har jazzen været stemplet ind i hans DNA.

Som 17-årig flyttede han til Los Angeles, hvor han kom ind i kredsen omkring assemblage-kunstneren Wallace Berman og debuterede som digter i dennes eksklusive mail art-kunstnermagasin, “Semina”.

I 1957 rykkede Meltzer op til San Francisco, hvor han blev elev af digteren Robert Duncan, fik sin gang i beat-miljøet i North Beach og var et fast indslag i serien af Jazz & Poetry-aftener i klubben The Cellar.

David Meltzer var en af de få, der havde forstået, at hvis mødet mellem musik og ord skulle give mening, måtte digteren forsøge at lade sin stemme fungere som et instrument på lige fod med instrumenterne i det ledsagende jazzensemble. Et eksempel på hans eksperimenter i den retning kan høres på albummet “David Meltzer: Poet w/ Jazz 1958”, der blev udsendt på cd i 2005.

I sidste halvdel af 60‘erne var Meltzer frontfigur i den skammeligt oversete San Francisco-gruppe The Serpent Power, et absolut kvalificeret forsøg på at blande poesi, folkrock og psykedelisk klang à la Jefferson Airplane. Gruppen udsendte et enkelt album, som kan anbefales til enhver, der er til falds for lyden af San Francisco i sen-60‘erne!

Hertil kommer så det omfattende forfatterskab, bestående af cirka tredive digtbøger, et par håndfulde erotiske romaner (skrevet på samlebånd i 1968-69), essays samt en række redaktøropgaver (heriblandt den vigtige “The San Francisco Poets”, første gang udsendt i 1971 og tredive år senere i en udvidet version med titlen “San Francisco Beat: Talking with Poets”).

Det bemærkelsesværdige ved David Meltzers digtsamlinger er, at kvaliteten ikke er dalet med årene. Nærmest tværtimod.

Den viste “No Eyes” fra 2000 – et langdigt til Lester Young – er et sent højdepunkt. Og det samme er bogen “Beat Thing” (2004), en halvandet hundrede sider lang ‘poetisk krønike’, hvor Meltzer genkalder sig 1950‘ernes San Francisco, med en blanding af beat-sensibilitet, Jazz & Poetry, efterdønninger efter Anden Verdenskrig og koldkrigsangst.

I 2011 valgte forlaget City Lights at markere, at de var nået til nummer 60 i “The Pocket Poet Series”, med endnu en ny samling af David Meltzer: “When I Was a Poet”. I bagsideteksten hedder det: “The title piece is an ambitious work by a master at the height of his powers, a spiritual assessment of the meaning of a lifetime spent writing poetry.”

*Der er i skrivende stund ikke noget dansk Wikipedia opslag.