Mørkerød Aften

051578

Af Klaus Rifbjerg

Fra en gavl raaber en drossel dagen bort.
Solsorte spænder natten ud mellem hækkene.
Jeg smager hvidtjørnens blomster, mens jeg venter.
En kat sidder paa min højre sko og lyser lystent.
Katten og jeg venter. Mens flagermus falder som sorte taarer
fra nattens øje. Vi venter mørkelystent.
Kommer du? Kommer du? Brændende med hvidtjørnens isblomster
i haaret? Med kirsebærrenes koralbaand om halsen?
Vi slikker duggen af læberne. Vi vil nyse nu.
Nyse i natten, kat. Puste i de store spande af vellugt,
som rækkes os af lodne mænd, der krummer sig i mørket.
Men vi er alene og venter. Vi nyser ikke.
Kattehan, dine klør er røde af museblod.
Men vi vil et bedre rov. Vi vil vente med tjørnens arm
om halsen. For hun kommer. Og røde skibe skal sejle i natten,
ud og ind af vore øjne, saa vi atter kan sove.
Droslernes øjne fanger os fra skjulte reder.
Gule Forsythia vil piske os hjem. Korsnæbbet kalder til os.
Den saa det! Den saa det! Hendes haar brændte med rødtjørn.
Og modne koraller blødte om hendes hals.

(Hvedekorn nr 7. 1953)

[via Arne Herløv Petersen]