Top 10 liste over folk som danskere hader

285194

Denne måneds hadeliste toppes ubetinget af Vladimir Putin, der slår Ole Bornedal af pinden som det mest hadede menneske i Danmark. Den samlede danske (og internationale) presse har med den ene tåbelige historie efter den anden – senest tilført en sjat svensk russer paranoia – fået det samlede Danmark til at se Putin som det værste menneske på jorden. Stort set ingen aner hvad de taler om, men én ting er sikkert: Putin er den værste. (Ingen tænker på at han er uhyre populær i Rusland og hvordan russerne mon dog oplever denne konstante hetz imod en hel nation).

Ny i top tre er Swipp reklamen. Selvom den deler vandene er den klassiske Partners-reklame dog blevet lagt for had af det borgelige Danmark. De foretrækker MobilePay. SKAT lancerede en ny simpel og brugervenlig hjemmeside. Men det skulle de aldrig have gjort. SKAT er nummer tre i denne måned. DSB er også ny på listen, men et evigt hadeobjekt hos danskerne. Hvis det ikke er Rejsekortet er det forsinkelserne. DSB skal ned med nakken.

Nordkorea plejer mest at blive latterliggjort, men sagen om Hollywood-filmen og Sony-hackersagen har gjort at danskerne ikke blot griner af, men også hader dette land. Danskerne skal også helst have nogle vi bomber hele tiden for at holde gang i krigsmaskinen. For tiden er det IS. Vi hader IS. Også selvom de færreste ved noget som helst om forholdene i områderne. Bare der bombes. Vi skal jo have forrentet vores F16 fly inden de nye krigsfly ankommer.

I det hele taget bryder danskerne sig ikke om arabere og muslimer. I sagen fra Sydney, hvor POLITIET slog tre mennesker ihjel, blev der endnu en gang malet et massivt mediebillede af den onde muslim. Dem kan vi ikke li’.

Utroligt nok sneg der sig en borgerlig ind på denne måneds liste. Men Rasmus Jarlov gik alligevel over stregen, da han med en sædvanlig kvajet, konservativ formulering udtalte sig om kønsroller. Det går sgu ikke at være SÅ dum.

Nicklas Bendtner er stadig upopulær i hjemlandet. Uanset om han scorer i Bundesligaen, i europæisk fodbold eller på landsholdet. Uanset hvor mange mål han scorer eller hvor hurtigt og på hvor kort tid han gør det. Han fører sig frem på Instagram. Det skal han ikke gøre. Han skal drikke sin mælk og løbetræne. Han er ikke populær i Jante Danmark.

Listen afsluttes i denne måned af Ron Dennis. Han er chef for McLaren Formel 1-teamet. Han degraderede den danske kører Kevin Magnussen til reserve. Hvordan kan han dog tillade sig det? Kevin er jo fra Danmark!

Her er denne måneds hadeliste:

1. Putin (3)
2. Swipp reklamen
3. SKAT’s nye hjemmeside
4. DSB
5. Nordkorea
6. IS (4)
7. Arabere/muslimer (7)
8. Rasmus Jarlov
9. Nicklas Bendtner (2)
10. Ron Dennis

Tallene i parantes angiver placeringen i sidste måned.

Næste måneds hadeliste udkommer den 15. januar 2015.

Skriv gerne i kommentarfeltet hvis du har forslag til emner, som danskere hader.