Man kan sagtens være bagklog

ff8f9058374c247e5fda1ee352cea6a7

Af Tom Ahlberg

Jeg er almindeligvis ikke fan af Preben Wilhjelm, men overgiver mig til hans erindringsbog, Man kan sagtens være bagklog. Det er rigtig god fortælling om venstrefløjens udvikling og positioner siden 50’erne. Den er langt friere end hans forrige erindringsbog. Opgøreret i SF og Larsens paranoia beskrives mere rummeligt end tidligere. Det er nyt for mig, at han var enig i Holmsgaard og Lengers kritik af VS, da de gik til SF.

Man må absolut tage hatten af for mange af VS’ positioner i 1970’erne og 1980’erne. Især den retspolitiske standhaftighed og kamp mod dobbelt-standarder, men også mange andre felter (energi, miljø, ytringsfrihed).

Og også erindringer om sjove forslag, som at Mærskfamilien skulle fritages for skat på lige fod med Kongehuset, eller at påtale at Helge Adam Møller besteg talerstolen i uniform – og bagefter spørge om præsidiet havde sikret sig at han var ubevæbnet!

Grundlæggende savner han at besvare et spørgsmål: når nu VS var forud for sin tid i så mange væsentlige sager, hvorfor skulle det så tage så lang tid før andre forstod sandheden?

Et af svarene giver han selv omkring boligkampen, hvor det lykkes for VS at lukke ejerlejlighedshuller – men kun ved at påvirke bag linjerne. VS ville ikke indgå forlig, men dog stemme for – og bagefter var der intern kritik for at man stemte for.

Han gør fint rede for synspunktet om at indflydelse er vigtigere end magt. Det bliver endda til et statement om, at hvis det parti han var med i “kom over 10%, måtte man lave et nyt”. Altså en slags evig frakendelse af magt. Og så må nogle andre jo varetage magten – og så tager det måske 40 år før de gennemfører ens tanker.

At han så stadig har en tendens til at at bruge underlødig retorik om nutidig politik, må man bære over med. Smuttere som “…er socialdemokrat af den gode, gamle kaliber, som praktisk taget ikke findes mere” er ret langt fra det analytiske niveau han ellers viser.

Læs mere om bogen her.