Den dag jeg dør opstår der en ny religion!

Af Peter Krogh

Der findes store kunstnere/mennesker som sætter massive spor i hjertet og hvor det føles ægte trist og ubarmhjertigt når de forlader denne verden….som mistede man et menneske tæt på, fordi de med deres kunst rørte og omfavnede.

Jeg har netop modtaget beskeden om, at forfatteren, digteren, produceren, sangskriveren, sangeren…..Martin Hall er død.

Den besked føltes som et slag i maven og som om en del af først min ungdom og siden voksenliv er revet bort…

Jeg kunne opremse alle de hundredvis af udgivelser Martin Hall kreerede og skrive om det liv han nåede…men vil i stedet skrive nogle personlige nedslag.

I 1985/86 introducerede musikbibliotikaren (Christian) på biblioteket i Esbjerg mig for Martin Hall. Han havde luret hvilke plader jeg bladrede i og mente at det ville være noget for mig. Dét havde han i den grad ret i!

Jeg søgte tilbage i tonerne fra Ballet Mécanique og Under For. Jeg bevægede mig ned i solopladerne…..og jeg var kuldslået begejstret over lyden og den præsens Hall havde.

Jeg læste, og forsøgte at forstå bøgerne…eksempelvis “Genopbyggelsen er større end selve skabelsen”….

Jeg var så fascineret, at jeg i en periode, da jeg ramte gymnasiet, skrabte håret stramt tilbage med en lille minutiøs hestehale….som en hyldest til Hall….

Jeg modtog indkaldelser via post til meditationsseancer fra Mind & Media i Trinitatis Kirkes lokaler….

Jeg lyttede til “Cutting Through – The Final Recordings” i 1986 da Hall sagde musikbranchen “farvel” med dejlig prætentiøs swung….og jeg lyttede med da han vendte tilbage blot et par år efter med popværket “Presence”…naturligvis præsenteret som “The Final Comeback”….

Jeg erhvervede gennem årene, trofast, alt jeg kunne komme i nærheden af, som Hall udgav. Være det sig bøger eller musik. Noget var voldsomt eksperimenterende, men altid, på trods, djævelsk dragende. Om det så var udgivelserne med Irma Victoria eller obskure kassettebånd udgivelser….

Mesterværket “Random Hold” fra 1996 vil for altid stikke smukt ud….blandt så mange andre dragende udgivelser….

Jeg oplevede Martin Hall i Aarhus, Kolding, Hindsgavl Slot, København, Roskilde og senest, dermed desværre sidste gang, i Aalborg hvor han opførte spoken word værket “Inkubation” i 2022….

Min fascination af manden gjorde, at jeg ikke turde møde ham når muligheden bød sig gennem årene….alligevel havde jeg et par “møder” med ham. Et på skrift og et ansigt til ansigt.

Jeg har gennem årene anmeldt nogle af Halls mange udgivelser – og tro mig, jeg er til evigt tid forbandet stolt over, at han citerer fra anmeldelserne på sin omfattende hjemmeside…

I forbindelse med dette sendte jeg ham en mail og forespurgte om et interview. Hall svarede venligt og særdeles ærligt, at han på pågældende tidspunkt gik gennem en periode hvor han ikke havde havde det så godt….så om vi kunne vente til en anden gang. Den anden gang materialiserede sig aldrig, men jeg var slået af mandens ærlighed, uden naturligvis at afsløre grunden her, overfor et menneske som jeg der havde taget til takke med et simpelt nej.

Ansigt til ansigt kom jeg med Hall i Kolding på spillestedet Pit Stop. Jeg tog mod til mig og spurgte ved backstagedøren om jeg måtte hilse på efter koncerten. Det måtte jeg. Det første der mødte mig, til trods for Halls altid ulastelige fremtoning, var at han tog en slurk flaskeøl og ræbede højt! Mit billede af den perfekte mand krakelerede, men det var også lidt punk og derfra han udsprang!
Resten var et håndtryk en kort, men fin samtale med et sødt og rart, lyttende, menneske….lige nøjagtigt dét faktisk, et menneske!

Det føles helt forkert, at skulle skrive “var” om Martin Hall. Verden byder det desværre anderledes lige nu…

Martin Hall var en sand original og en særdeles vægtig kunstner. En ener i ordets egentlige forstand. Et unikum, som dejligt befriende også syntes det om sig selv – og voldsomt fascinerende for et menneske som jeg hvis selvtillid mestendels ligger på små 21 gram.

I et radioprogram i 80’erne som jeg dengang sirligt optog på kassettebånd og lyttede til igen og igen, sagde Hall følgende om sin selverklærede status som levende myte….”Den dag jeg dør opstår der en ny religion!”

Jeg føler mig overbevist om, at den sætning blev leveret med et ironisk og djævelsk smil på læberne, selvom det selvsagt ikke kunne ses i radioen!

I dag har DK mistet en af de helt, helt store. I dag har kulturen i DK lidt et massivt tab!

Ordene, tonerne, stemmen….alle værkerne er her til stadighed, men hvor bliver det dog alligevel forbandet tomt uden eneren Martin Hall i verden….som alt, alt for tidligt er borte…..

Martin Hall 1963-2026