Af Asger Schnack
Robert Walser (15.4.1878-25.12.1956). Jeg læser Robert Walser morgen, middag og aften for tiden. Jeg har andre ting, jeg også skal passe, men jeg sniger en time ind, en læsetime. For mange år siden fik jeg først én, siden endnu en bog af Robert Walser uden anledning af en ven. For nylig fik jeg uden anledning af en anden ven ligeledes en bog af Robert Walser, faktisk den samme bog, som jeg først havde fået, i en ny oversættelse, ”Spadsereturen” (1917, da. 1966, 2025). Jeg forlod et øjeblik min læsning af Robert Walser i dag for at se, hvad Patti Smith havde at sige på Substack. Hun fortalte fra den schweiziske grænse, at hun i dag havde skrevet om tre, der var døde i sneen, Alfred Wegener, Blind Lemon Jefferson og Robert Walser, og at hun så opdagede via et opslag på Instagram, at det i dag er Robert Walsers fødselsdag. Hun havde også andet at sige, men det var det mest overraskende for mig, der netop sad og læste Robert Walser uden at tænke på, at det var hans fødselsdag, at hun havde skrevet om Robert Walser uden at tænke på, at det var hans fødselsdag i dag.