Af Leif Lønsmann
JØDER
På denne dag, den 17.september 1943, gav Adolf Hitler ordre til de tyske besættelsesmyndigheder i Danmark om at forberede de danske jøders deportation til tyske koncentrationslejre.
Danmarks Radios radiodirektør F.E. Jensen var allerede tidligere på måneden blevet bedt om at udarbejde en liste over samtlige ”jøder”, der arbejdede i Radiohuset. Jensen vidste, at han formentlig ville miste både jobbet og livet, hvis han ikke adlød ordren. Han kvitterede således for ordren, men erklærede, at han imidlertid ikke var i stand til at udføre den, da man i Statsradiofonien ikke førte sådanne lister over medarbejdernes nationalitet eller ”race”.
Det var både snedigt og modigt af radiodirektøren. Og heldigt at man rent faktisk ikke havde sådanne lister. Desværre betød det, at de tyske myndigheder i stedet blot selv udarbejdede lister over ”formodede jøder”, vurderet ud fra medarbejdernes navne. Samtidig udvidede man ønsket om registrering til også at omfatte ”tyskfjendtlige” medarbejdere.
De tyske myndigheder havde inden månedens udgang udarbejdet en liste med 3 navngivne medarbejdere, der ansås som ”jøder”, yderligere 7 medarbejdere, der ansås som ”muligvis jøder”, og dertil 4 medarbejdere, der ansås som ”tyskfjendtlige”. På listen optrådte tre musikere fra Radiosymfoniorkestret, en orkesterbetjent, en pressechef, en bogholder, en kontorist, en instruktør, to programsekretærer, en ekspeditionssekretær, en kapelmester, en kontorassistent og en studieleder.
Alle 14 radiomedarbejdere stod nu med valget om at flygte eller skaffe en såkaldt ”arieattest”, der dokumenterede, at de ikke var jøder, men ægte arier.
Det virker vanvittigt i nutiden, men i 1943 kunne man faktisk, formedelst 50 kroner, få en sådan attest udarbejdet af ”Dansk Genealogisk Institut”, beliggende på Dosseringen 26B i København. På billedet ses violinisten Louis Preils arieattest, udformet og underskrevet af direktør Th. Hauch-Fausbøll.
Jeg er glad for at jeg først blev radiodirektør 55 år senere. Men jeg kom til at tænke på historien, da man i 2022 begyndte at spørge om det virkelig kunne passe at der kunne medvirke russiske musikere i koncerter og konkurrencer i Danmark.
Erfaringerne fra 1943 er et stærkt argument for aldrig at registrere eller udvælge kunstnere og medarbejdere efter nationalitet og sindelag.
Tak til forfatterne J. Boisen Schmidt og Martin Granau, som har registeret, dokumenteret og formidlet historien i deres bøger om hhv. Danmarks Radio under besættelsen og Radiosymfoniorkestrets historie. Og til Isi Foighel, som har kortlagt forløbet i artiklen “Miraklet i Danmark”.