Af Leif Lønsmann

11.SEPTEMBER

Mange forbinder den 11.september med angrebet på World Trade Center i New York.

For min generation var der et 11.september allerede inden 2001.

Den 11.september 1973, for 50 år siden i dag, vågnede Chiles demokratisk valgte præsident Salvador Allende op til et militærkup, støttet og godkendt af USA, som fandt at Allendes USA-kritiske regering var en sikkerhedstrussel for USA.

Klokken 11.52 bragede to britiske Hawker Hunter- jagerfly i lav højde over præsidentpaladset La Moneda i Santiago og lod de første af i alt atten bomber falde.

Bomberne sætter ild i bygningen, og Allendes præsidentkontor omdannes til glasskår og murbrokker. Præsidenten tilbydes et ”airlift” til en sikker destination, men afviser det. Han ønsker ikke at forlade sit land og den post, han tre år tidligere var blevet valgt til af det chilenske folk. Beskyttet af sine bodyguards og bevæbnet med en AK-47 automatriffel så han bestyrtet præsidentpaladset brænde. Historien om den demokratisk valgte præsidents sidste timer er stadig for mange chilenere et symbol på kampen for demokrati, selvbestemmelse og uafhængighed af USA.

Endnu mens bygningen brændte, gik Allende til mikrofonen og sendte sit sidste budskab ud via radiostationen Radio Magallanes. Han sluttede sin tale med en hilsen til sine nære, sit land og sit folk. Herefter skød han angiveligt sig selv gennem hagen med sin riffel. Han vidste at han var oppe imod overmagten, og ville ikke bringe sit land og sit folk flere blodofre ved at opfordre dem til at gå i døden mod overmagten. Han opfordrede i stedet til at man aldrig ville glemme kuppet og modstanden, og at de sociale processer, der var igangsat, ville overleve kupmagerne. ”Historien vil dømme dem”, sagde han, og tilføjede (i engelsk oversættelse): ”The people must defend themselves, but they must not sacrifice themselves”.

Radiobudskabet blev aldrig hørt. Kupmagerne havde klippet forbindelsen fra præsidentpaladset til sendemasten.

Samme dag overtager general Augusto Pinochet magten og holder Chile i et stramt greb gennem 17 års militærdiktatur, støttet af USA. 2.300 Allende-tilhængere forsvinder i månederne efter, og 40.000 bliver interneret og tortureret.

Samtiden var ikke i tvivl om at det var USA, der støbte kuglerne til militærkuppet. USA frygtede at Chile ville slutte sig til Warszawapagten, hvilket USA fandt som en uacceptabel trussel mod USA’s sikkerhed.

I en senere deklassificeret udskrift af en telefonsamtale mellem USA’s præsident Nixon og udenrigsminister Henry Kissinger udlægger Nixon USAs rolle I kuppet med disse berømte ord: “Well, we didn’t – as you know – our hand doesn’t show on this one.” Det svarer lidt til en senere dansk cykelrytters berømte afvisning af at have brugt doping, med ordene ”Jeg er ikke blevet testet positiv”.

USA’s rolle i kuppet, med eller uden fingeraftryk, vil blive erindret ved en række arrangementer, fra Chile til København.