Af Leif Lønsmann
DANKORT
I september 1983 satte et lille plastikkort Danmark på den anden ende.
Efter flere års forberedelse kunne Den Danske Bankforening og Pengeinstitutternes Kortselskab PKK lancere noget så futuristisk som et elektronisk betalingskort. Med et Dankort i hånden og en personlig kode ville man kunne købe ind helt uden at fedtede pengesedler og bakteriebefængte metalmønter skulle skifte hænder.
Danskerne var skeptiske overfor det nymodens betalingssystem, som gik under navnet Dankort. Kunderne truede med at boykotte de forretninger, der formastede sig til at indføre den nye ”elektroniske” betalingsform. De konservative syntes, det var majestætsfornærmelse at afskaffe de gode gamle nikkelmønter, der jo bar selve Dronningens portræt og monogram. De venstreorienterede syntes at det var knæfald for storkapitalen at bankerne skulle profitere på hverdagens pengetransaktioner. Konspirationsteoretikerne mente at ”man” alene indførte systemet for at overvåge hvad vi købte. Og de angste frygtede at Dankortet ville føre til flere voldelige overfald, eller endog drab. Som de sagde: ”Når en lommetyv nu ikke længere kan stjæle folks kontanter, er de jo nødt til at stjæle Dankortet i stedet. Men det kan de ikke bruge uden at kende folks kode. Så de vil være nødt til at true dem med kniv eller skydevåben for at få koden ud af dem”.
Dankortet havde en svær fødsel. 90% af de handlende afviste de nye ”terminaler” og opfordrede kunderne til at boykotte plastikkortet. Det er svært at ændre folks vaner. Især når der er teknik involveret.
I dag, 50 år efter, er Dankortet det mest udbredte betalingsmiddel i Danmark, og for nylig skabte det ramaskrig at en række Dankort-terminaler blev pillet ned.
Mine tanker på Dankortets 50-års fødselsdag går til Mogens Munk Rasmussen (1941-2022), som i øvrigt selv har fødselsdag i dag.
Mogens Munk Rasmussen var formand for DRs bestyrelse, og således min chef, fra 2006-2008. Det var ham, der, sammen med Kenneth Plummer, tilbød mig jobbet som musikchef i DR. Det er jeg ham taknemmelig for. Han havde til gengæld ikke meget at være DR taknemmelig for. Han var under en enormt pres. Fra modstridige chefer, indblandingslystne politikere og frådende licensbetalere, der var utilfredse med både programmerne og ikke mindst byggeriet i DR Byen og de tilhørende budgetoverskridelser.
Mogens Munk Rasmussen blev fyret og afsat som formand for DR i 2008, og jeg havde lejlighed til at spørge ham om ikke tiden i DR var det værste, han havde oplevet i sin karriere. ”Nej”, sagde han, med sit velkendte faste blik bag brillen, og mindede mig om at det var ham, der som direktør for Pengeinstitutternes kortselskab PKK fra 1981-85 var ansvarlig for indførelsen af Dankortet. I avisklippet her betaler han (th.), som den første dansker, et par sko med Danmarks første Dankort, hos Hallgreens i Købmagergade i København. Han troede han gjorde os en tjeneste. Men blev mødt med årtiets største shitstorm.
Æret være hans minde. Og længe leve de rust- og bakteriefri betalingsmidler.
bongorama.dk 