Af Leif Lønsmann
FØDSELSDAGSVEJR
Det var ikke just fødselsdagsvejr i Købmagergade i dag. Men ikke desto mindre kunne den populære gågade fejre 50 års jubilæum som gågade.
Den 23.maj 1973 blev bilerne trængt ud af den smalle gade, som derefter blev helliget fodgængere. Forud var gået voldsomme protester fra de handlende, som mente at al liv og handel ville forsvinde i gaden, hvis bilisterne ikke måtte køre ind og holde uden for forretningerne. Ja, nogen mente at det var en forbrydelse mod gadens navn, som jo fastslog, at det var købmagernes, altså de handlendes gade.
I dag er der næppe nogen, der savner bilerne. Det er ikke alt, der var bedre i gamle dage…
Skriv en kommentar til denne artikel