Af Niels Kliim

I går gik vi en tur af det som, en smule dramatisk, efterhånden kan betegnes som dødsruten.

For os var der ikke den store dramatik i det. Vi bor i byen og går mange ture, og i går var målet så at se, og forevige, en række Irmabutikker inden de forsvinder helt fra gadebilledet. Og når vi nu var der, så gik vi lige en tur ind for, at se, hvordan de enkelte butikker ser ud.

Lad det være sagt med det samme. Der ER bare en unik stemning i Irma, og det er den som regnedrengene ikke kan se i Excelarket. Man skal simpelthen derud og mærke den på kroppen.

Jeg er klar over, at der også er en stemning i andre supermarkeder, og den kan være god eller dårlig, alt efter den enkeltes temperament, men der er INGEN andre der har Irma-stemningen end Irma! Du mærker i den grad at du er en skattet gæst, når du kommer på besøg – Så tak til hver eneste unikke og uundværlige medarbejder, der dagligt, har plejet og forkælet os kunder 💙

På nær en enkelt butik, den i Rosenørns Allé, har vi, på et eller andet tidspunkt haft ærinder i alle de butikker vi besøgte på vores tur. Noget der først dukkede op i erindringen, når vi stod i butikken. Nok fordi vi, dengang, ikke drømte om, at der ville være en udløbsdato på butikken. Vores tur blev derfor også en dejlig tur down memory lane.

Dog var vemodet en anelse større ved Irma i Frederiksborggade. Det var her vi brugte vores sparsomme SU midler, da Irma var truet tilbage i 80’erne og alle vi Irma Lovers 💙 også stod sammen og viste at Irma var værd at kæmpe for! Og siden da, har Irma da stået fint i mere ned 20 år.

Jeg syntes Coop, med den opmærksomhed Irma har fået nu, og med et kig i historiebøgerne, skulle krybe til korset og indrømme at de lige havde glemt den gode historie om Irma, da de kom til at syntes, at en lukning af Irma er en fantastisk ide, der skal redde resten af milliard-koncernen.

Det blev til en rigtig dejlig tur, hvor der, ud over kaffe og en træstamme, fra Mini Irma på Vesterbrogade, ogå blev tid til en omgang Libanesisk aftensmad, på Nørrebrogade.