Af Jan Poulsen

Pudsigt at se, hvordan Lou Reed (for alvor) begyndte at sætte aftryk i dansk musik i sidste del af 1970’erne. Selv var han her i landet et par gange og spillede i både København og Aarhus i marts 1977 og igen i København i marts 1979, men hans sange begyndte også at komme i danske fortolkninger.
Dan Turèll havde tidligere gendigtet flere af Reeds tekster i bl.a. Karma Cowbow (Gyldendal, 1974) og havde nu til Lone Kellermanns første lp (CBS, 1977) gjort det samme med I Believe In Love, som var blevet til ’Jeg tror på fede tider’.
Parkering Forbudt havde hele to Reed-sange med på deres debut (Medley, 1979), ’Venter på en ven’ og ’Voxen’ (Waiting For My Man og Vicious), og flere punkgrupper havde på det tidspunkt allerede spillet Lou Reed-sange live, bl.a Sods til deres allerførste koncert i november 1977.
Lige inde i 1980’erne skulle initialbrødrene Peter Belli og Poul Borum begge fortolke ham på dansk, men den sang, der satte disse – indrømmet – langt fra udtømmende tanker i gang i dag, er faktisk slet ikke skrevet af Lou Reed, men sendte mig ikke desto mindre tilbage til The Velvet Underground.
Det er Tom Lundéns prægtige ’Intet er nået’ med Bifrost fra deres tredje lp ’Læn Dem ikke ud’ (CBS, 1979), som måske står lidt i skyggen af bandets to første albums, den selvbetitlede debut (CBS, 1976) og den dobbelte ’Til en sigøjner’ (CBS, 1977), men det er såre uretfærdigt, hvad du kan blive overbevist om ved at hoppe ned i artiklen og følge linket til seks VidUnderlige minutter med Bifrost. [Der er også vi et bonus-link, red.]

Foto: Lou Reed i Falkoner Teatret, København, 27. marts 1977 (jp).