DSV – DE DANSKE VETERANBANER

Af Peter Tudvad

Jeg var lykkelig til morgen, da toget fra Vordingborg til Ringsted for en gangs skyld kørte rettidigt, så jeg kunne nå mit tog fra Ringsted til Kolding, hvorfra jeg skulle videre til Hamburg og endnu videre, nemlig hjem til Meißen via Berlin og Dresden – lykkelig for at slippe for at skulle vente på Ringsted station i tre timer på næste afgang mod Tyskland. Ærgerligt nok var toget til Kolding så en halv snes minutter forsinket, men det skulle ikke være noget problem, mente konduktøren. Ganske vist har man kun ni minutter til at skifte i Kolding, men i Odense, hvor der efter planen er 13 minutters pause, kunne der vindes en del. Således kørte vi med kun fem minutters forsinkelse fra Odense, og alt så rosenrødt ud. Men så undervejs i det fynske landskab, bremsede toget, åbenbart lidt for hårdt til, at bremserne kunne holde til det. Nu er toget kaput og snegler sig af sted over Fyn. Egentlig skulle det via Kolding køre helt til Esbjerg, men nu kører det i stedet til Fredericia for at blive udrangeret. Herligt! Derfra skal jeg så bare med et regionaltog til Kolding, og derfra futter jeg så med et senere tog sydpå. Går alt vel, bliver jeg kun to timer forsinket – og får halvdelen af billetprisen tilbage. – Nåda, nu blev vi i stedet smidt af på Middelfart station, men det er også fint, for herfra kører der tog helt til Kolding. I øvrigt har jeg ikke en eneste gang haft held til at komme hjem fra Møn til Meißen via Vordingborg med mindre end to timers forsinkelse, siden DSB lukkede ruten over Rødby-Puttgarden. Nu skal alle togrejsende til Tyskland over Sjælland, Fyn og Jylland, men det har hverken DSB eller Bane Danmark åbenbart fornødent materiel og kapacitet til. I København skal de have en ny metrolinje …

%d bloggers like this: