Af David Bentow

Jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg som 15-årig, i 1986, var i Sex Beat Records, og købte Iggy Pops dengang nyeste plade, Blah Blah Blah, og hoppede rundt i stuen, mens jeg skrålede “I’m a Real Wild Child”.

Jeg husker også, hvordan jeg var dybt forundret, fascineret og lykkelig over at se en 69-årig Iggy Pop på Haven festival i 2016, der hoppede rundt på scene som en gal 22-årig.

Så forventningerne var skruet i top søndag aften, hvor Iggy skulle spille i Falkonersalen. For at sige, at James Newell Osterberg Jr. er kommet op i årene, er noget af en underdrivelse. Han er nu 75 år.

Men det er let at blive forpustet, bare af at se på ham. Iggy Pop nægter at acceptere både sin alder og sin gigt, og fra første tone til han i sidste nummer smadrede sin mikrofon ned i scenen, var der en intensitet, som er fascinerende, og nærmest frygtindgydende.

Han lade ud med “Five Foot One”, fra albummet New Values. Det udkom i 1979. Tre år inden havde han spillet på Daddy’s Dance Hall, under Palads biograferne. Dengang gik jeg nærmest stadig med ble, men inden søndagens koncert stod jeg ved siden af Sort Sol trommeslager, Tomas Ortved, der var der. Og også kunne fortælle, at Sort Sol i 1978 gik op på Iggy Pops hotel, for at høre om de kunne være opvarmningsband til en koncert i Det Ny Teater. Det var intet problem. Heller ikke da de sagde, at de ingen instrumenter havde. “Fuck that, you’ll just use ours…” (hvilket de andre bandmedlemmer så ikke ligefrem var lykkelige for).

Det er Iggy Pop i en nøddeskal. Rock ‘n’ roll, hele vejen igennem. Også som 75-årig i København. Stemmen, attituden og energien er der stadig. Som den har været siden 1967. Og setlisten er fyldt med perler, som “TV Eye”, “I Wanna Be Your Dog” og “Lust for Life”.

Og så, som flødeskum, en begavet cover-version af “Hero” (fra kult-krautrock-bandet Neu!, ikke Bowies Heroes).

Sidste nummer var “Search & Destroy”. Og det var præcist, hvad Iggy Pop gjorde.

Jeg har nok hørt bedre koncerter. Men kan ikke helt huske hvornår. Og på en skala fra 0 til 10 må koncerten søndag aften være 11.

En oplevelse, som man som musikelsker kun kan være taknemmelig over at have oplevet. Jeg ser allerede frem til den næste. For Iggy Pop hverken kan eller vil gå på pension. Og tak for det.